Online Jammerbugt er en netværksgruppe for iværksættere og yngre virksomheder. Medlemmerne i netværket mødes fysisk, og mellem de fysiske møder er der mulighed for sparring i en lukket Facebook-gruppe, som tilhører netværkets medlemmer.
Formål
Fokus på online tilstedeværelse via praksisnære oplæg og erfaringsudvikling.
Målgruppe
Små og mellemstore butikker/virksomheder, som ønsker at udnytte omnichannel-tankegangen for at skabe øget omsætning og kundestrøm.
Indhold
Vi vil beskæftige os med digital strategi herunder SEO-optimering, Google Ads, sociale medier, nyhedsbreve, videoproduktion mv., så alle samlet set bliver klogere, og opnår en mere helhedsorienteret forretningstankegang. Hver butik/virksomhed har sine udfordringer og fokusområder, og det er netop dét, vi tager udgangspunkt i – så det er et meget fleksibelt forløb!
Det får du ud af at være med i Online Jammerbugt
Viden og sparring
- inspiration/oplæg med eksterne konsulenter
- få svar på hvilke former for markedsføring der virker for de andre
- diskutere valg af e-handelsløsning/platform, leverandører, økonomisystem, fragtløsninger til udsendelse af pakker og meget mere
- vurdere hinandens hjemmeside med henblik på optimering
- dele hinandens succeser og fiaskoer – og lære af dem
Samarbejde på tværs i forhold til brancher
- fælles aftaler om fragt, forsendelsesmaterialer mv.
- eksterne foredragsholdere på specifikke interesseområder
- markedsføringstiltag – evt. flyerhæfte med annoncer fra alle netværkets medlemmer, som kan vedlægges alle ordrer
- deling af studiemedarbejder til tekstforfatning på online-indsatsen
Praktisk
Al sparring foregår i et lukket forum på netværksmøder og Facebook.
Mødefrekvens er 6-8 gange om året fra 18-21 (gratis deltagelse).
Anmod om medlemskab til Facebookgruppen
Du kan anmode om medlemskab til den lukkede gruppe på Facebook. Søg på navnet "Online Jammerbugt". Du kan godt være medlem af Facebookgruppen uden at deltage i de fysiske møder.
Mere information
Kontakt vores iværksætterkonsulenter for mere information.