Med det fremsynede erhvervsprojekt NordVest Smart Production har vi gennem et stærkt samarbejde knækket koden til at skabe innovation og udvikling i små- og mellemstore virksomheder, når det gælder deres digitale transformation.
NordVest Smart Production var nomineret til en fornem EU-pris
Det nordjyske erhvervsfremmeprojekt NordVest Smart Production har knækket koden til at skabe innovation og udvikling i små- og mellemstore virksomheder. Gennem en fælles indsats på tværs af kommuner og i samarbejde med videnspartnere er den digitale transformation nu blevet en realitet hos mange lokale virksomheder.
En digital rejse
Den digitale rejse startede for de mange virksomheder gennem et unikt tilbud i Vesthimmerlands og Jammerbugt Kommuner, og som resultat af projektets succes blev det også udvidet til Mariagerfjord og Thisted Kommuner. Gennem en stærk indsats har projektet resulteret i mange lokalt forankrede innovationstiltag, og blev derfor nomineret i REGIOSTARS Awards. Blandt over 200 tilmeldte støtteprojekter blev vi det eneste danske projekt ud af de sidste 25 finalister.
REGIOSTARS Awards er en årlig konkurrence arrangeret af EU-kommissionen, som udpeger udviklings- og innovative fyrtårnsprojekter, der kan være til stor inspiration for andre regioner og projektudviklere. Vi er derfor meget stolte af at have været nomineret til så fornem en pris. Nomineringen var bl.a. begrundet i den opsøgende tilgang til projektet, som vi kalder for ’opsøgende innovation’, hvor projektets eksperter kommer ud og møder virksomhederne i øjenhøjde, og i fællesskab finder nye innovative løsninger, der sikrer at virksomhederne er godt udrustet til fremtiden.
Kom med ind i en verden af smart production
Til at sætte ord og billeder på det stærke samarbejde, resultater og mange innovative tiltag, har vi produceret en lille film omkring projektet. Gennem filmen bliver du taget med ind i en verden af smart production. Du bliver bl.a. taget med ud på Aalborg Universitets Smart Lab, til Jammerbugt virksomheden PanPac, den vesthimmerlandske virksomhed Grotrian og får mulighed for at møde og sætte ansigt på mange af projektets aktører. God fornøjelse.
NVSP-virksomhedskatalog
Virksomhedscases
Projektet var for virksomheder, der gik med tanker om at komme i gang med en eller anden form for "smart produktion", eller for dem, der måske puslede lidt med tanker om at få robotter ind i produktionslinjen.
Virksomhederne PanPac Engineering fra Pandrup og Fjerritslev-virksomheden Inelco Grinders er nogle af de virksomheder, der er med i projektet. Nedenfor kan du læse en artikel om deres udbytte af deltagelse i projektet.