You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Grøn erhvervsservice

Få et møde med deltagelse af både en miljøsagsbehandler og en erhvervskonsulent og få gratis sparring, ny viden, inspiration og vejledning omkring grønne og bæredygtige initiativer.

Hvad er Grøn Erhvervsservice Jammerbugt?

Bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi fylder mere og mere i virksomhedernes dagsorden. Virksomhederne møder i stigende grad pres fra myndighederne og ikke mindst fra deres kunder og omgivelser, og derfor er der kommet en øget interesse for den grønne dagsorden. Virksomhederne efterspørger i den forbindelse sparring, ny viden, inspiration og vejledning uanset deres størrelse, branche og modenhed.

Vores tilbud til virksomheder

Grøn Erhvervsservice Jammerbugt tilbyder virksomheder i Jammerbugt Kommune et gratis og uforpligtende dialogmøde, hvor virksomheden får sparring og forslag til at styrke sin position på markedet og måske udvide sine forretningsområder ved at tænke bæredygtighed og social ansvarlighed ind i strategien og driften.

Hvilken værdi skaber dialogmødet for virksomheden?

Dialogmødet gennemføres i sammenhæng med miljøtilsynet på virksomheden - med deltagelse af både en miljøsagsbehandler og en erhvervskonsulent. Mødet har til hensigt at identificere forretningsmæssige potentialer og udfordringer for virksomheden i forbindelse med grøn omstilling, cirkulær økonomi, samarbejder og forretningsudvikling samt fremtidige krav m.m.

Hvilke emner berøres på dialogmødet?

På dialogmødet spørges der bl.a. ind til nuværende status, forretningspotentialer, konkurrenter, digitalisering, udfordringer, fremtidige krav, affaldshåndtering, energioptimering m.m. Efter dialogmødet modtager virksomheden et uforpligtende referat/opfølgning med forslag til, hvilke muligheder og potentialer der er identificeret, og hvordan Vækst Jammerbugt kan understøtte virksomheden med at realisere dem.

Vækst Jammerbugts kerneydelse er bl.a. følgende:

  • Adgang til tilskudsmuligheder ift. fysiske udvidelser, markedsføring, forretningsudvikling, grøn omstilling m.m.
  • Hjælp til udvikling og optimering af produktion, salg, eksport, digitalisering, rekruttering m.m.
  • Samarbejder om genanvendelse af affald, sociale samarbejder samt medarbejderrekruttering
  • Erhvervs- og branchenetværk, konsulenter, videns samarbejde (AAU og UCN)

Grøn Erhvervsservice Jammerbugt er forankret mellem Plan & Miljøafdelingens Industrifaggruppe og Vækst Jammerbugt Erhvervskontor.

Kontakt

Plan & Miljøafdelingen Miljøsagsbehandlere Faggruppen Industri
Mail: industri@jammerbugt.dk 
Telefon: 72 57 77 77

Erhvervskonsulent Rebecca Knudsen
Mail: rdk@jammerbugt.dk 
Telefon: 41 91 11 39
Grøn Erhvervsservice Jammerbugt

Rebecca Knudsen

Erhvervskonsulent
Rebecca Knudsen
41 91 11 39