Meteorolog Peter Tanev sætter scenen for dette års morgenbriefing med skarpe indsigter i, hvordan klimaforandringer påvirker erhvervslivet – og hvordan din virksomhed kan omsætte udfordringer til muligheder.
Program
Kl. 7.30 Morgenkaffe og netværk i foyeren☕
Kl. 8.00 Kickoff og rammesætning af dagens program
Kl. 8.05 Velkomst
v/ Borgmester Mogens Chr. Gade
Kl. 8.15 Klimaforandringer og erhvervslivet – Udfordringer, muligheder og løsninger
v/ Peter Tanev, Meteorolog og TV-vært
Klimakrisen er en realitet, som i stigende grad påvirker den globale økonomi, forsikringssektoren og virksomheders drift. Denne morgen vil Peter Tanev, en af Danmarks førende klimaeksperter, give et indgående blik i, hvordan klimaforandringerne skaber nye risici, men også åbner for innovative muligheder for virksomheder og institutioner. Med konkrete eksempler vil Peter vise, hvordan virksomheder kan være proaktive i klimakampen, både for at reducere deres egen klimapåvirkning og for at udnytte de muligheder, der opstår i den grønne omstilling.
Kl. 9.00 Pause
Kl. 9.15 ESG på dagsordenen - Hvad betyder det for din virksomhed?
v/ Kristina Overgaard Zacho, forretningsudvikler i Erhvervshus Nordjylland
Debatten om ESG-rapportering raser; Er det blevet for byrdefuldt for de danske virksomheder? Medfører ESG-rapportering reel grøn omstilling og bæredygtig udvikling? Og hæmmer eller øger arbejdet med bæredygtighed konkurrencekraften? Kristina dykker ned i disse spørgsmål og giver samtidig en klar introduktion til, hvad ESG egentlig er, og hvorfor det fylder så meget på virksomhedernes dagsorden.
Kl. 9.30 Grønne interviews fra scenen
Hør lokale virksomheder dele deres erfaringer med den grønne omstilling, og få Erhvervsdirektørens perspektiv på, hvordan ESG-krav påvirker finansiering og investeringsmuligheder.
v/ Jan Gøl, Erhvervsdirektør i Sparekassen Danmark
Kl. 9.50 Præsentation af Grøn Vækst – ESG for alle
v/ Jan Køhler, Founder, Streaam ApS
Grøn Vækst - ESG for alle, er en digital platform, der enkelt og effektivt understøtter jeres arbejde med energioptimering, ESG-rapportering efter EU´s standarder og dokumentation. Jan Køhler præsenterer platformen for os.
Kl. 10.00 Tak for i dag
v/ Erhvervschef Mette Greisen Damsgaard
Som altid starter vi dagen godt ud med morgenkaffe og netværk☕☕
Vi glæder os til at se jer på Fun Art Blokhus som er vært ved dette års morgenbriefing!