Om det nye Skolecenter Jetsmark
Det nye Skolecenter Jetsmark blev taget i brug i august 2023. En officiel indvielse af skolen fandt sted 18. august 2023, hvor H.K.H. Kronprinsesse Mary indviede skolen.
Vision:
- Skolen skal fungere som et lærings- og kulturcenter for Pandrup, Kaas og Moseby og skal kunne anvendes til mange forskellige aktiviteter og arrangementer inden for undervisning, kultur og foreningsliv
- Processen for Skolecenter Jetsmark skal medvirke til at skabe et fællesskab og sammenhængskraft i hele skoledistriktet både blandt elever, lærere, øvrige borgere og interessenter.
- Den nye skole skal fremstå som et arkitektonisk markant og identitetsskabende skolebyggeri med elevernes læring, trivsel og dannelse i fokus - og som en attraktiv arbejdsplads og med lokalsamfundet som en aktiv medspiller i skolens hverdag.
Derudover er hensigten, at Skolecenter Jetsmark med etablering af en ny bypark bliver et nyt samlingssted og kulturcenter for lokalsamfundet og fremstår attraktiv for både nuværende og fremtidige borgere.
Fakta:
- Tresporet skole fra 0.-9. klasse med integreret SFO og plads til førskoleelever fra 1. april til 1. august
- Idræt og bevægelse foregår i det nærliggende Jetsmark Idrætscenter
- Der forventes maksimalt 200 børn indskrevet i SFO hvert år
- Er bygget, så vidt muligt, fleksibelt med overlappende funktioner således, at kvadratmeterne udnyttes bedst muligt
- Både ude- og inderum kan anvendes til flere formål uden, at det går ud over funktionaliteten i forhold til hovedformålene med de enkelte rum. Alle arealer kan anvendes i læringsøjemed.
Projektplan
Den overordnede idé med Skolecenter Jetsmark er at medvirke til at udvikle lokalområdet og skabe sammenhængskraft mellem Pandrup, Kaas og Moseby.
Projektplan for Skolecenter Jetsmark