Hvad gør vi?

Vores fælles arealer; vores fælles fremtid

I en tid, hvor biodiversitetskrisen og klimaforandringer fylder på dagsordenen, er det relevant at undersøge, hvor vi kan gøre en forskel. I Vej og Park står vi for vedligeholdelsen af de grønne områder. De grønne områder udgør i alt ca. 350 ha, svarende til 500 fodboldbaner. Der hvor vi kan gøre en forskel, er på de arealer vi drifter. Det er vores fælles arealer, og vi har en ambition om, at arealerne skal vedligeholdes med blik for vores fælles fremtid.

I Vej og Park har vi valgt at fokusere på, at øge biodiversiteten og omstille os til at være mere bæredygtige. Det betyder, at flere grønne arealer ændrer udseende. Her på siden kan du læse om arbejdet og se eksempler fra kommunen.

Hvad er biodiversitet?

FN definerer biodiversitet som: “Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.”

Med andre ord er biodiversitet alle dyr, planter, svampe, bakterier og deres indbyrdes samspil.

En høj biodiversitet kan ses som en form for beskyttelse mod ændringer i et økosystem. Et økosystem består af et samfund af planter, dyr og mikroorganismer og deres samspil med ikke-levende elementer såsom jord, vand og luft. Økosystemer findes i forskellige størrelser og på mange niveauer. Man kan f.eks. se på Jorden som ét stort økosystem, men det kunne også være i mindre skala som en skov eller en sø. Hvert individ udfylder sin rolle i økosystemet. I takt med, at klimaet ændrer sig og temperaturen stiger, ændres levebetingelserne også. Det har negative konsekvenser for visse arter, som er nødsaget til at søge efter nye levesteder, hvor deres levebetingelser kan opfyldes. Fraværet af nogle arter kan påvirke økosystemet som helhed.

En høj biodiversitet er ikke kun til gavn for naturen selv, men i høj grad også for os som mennesker og vores samfund. Miljøstyrelsen har formuleret en række eksempler på, hvad biodiversitet har af betydning for os: “Det bidrager til at give os fødevarer og medicin, samt ren luft og vand. Derudover kan biodiversiteten hjælpe med at afbøde naturkatastrofer, modvirke skadedyr og sygdomme samt medvirke til at regulere klimaet. Biodiversiteten kan også levere økosystemtjenester, der er grundlaget for vores økonomi, fx bestøvning af vores afgrøder. Forringelse og tab af biodiversiteten udgør en fare for disse tjenester, og mister vi arter og levesteder, vil det påvirke den velfærd og de arbejdspladser, som er knyttet til naturen. Ikke mindst, er det biodiversiteten, mangfoldigheden af liv, der giver naturen sine former, farver, forskellighed og tilpasninger, som sikrer økosystemernes funktion og samtidig gør naturen overraskende, smuk og utroligt lærerig.”

Naturen i Danmark og på verdensplan har brug for en hjælpende hånd, så et utal af dyre- og plantearter ikke risikerer at uddø som følge af tab i biodiversitet. Derfor forsøger vi i Jammerbugt Kommune at skabe gode rammer for, at naturen her hos os får endnu bedre vilkår.

Motivation og vision

I 2021 deltog Jammerbugt Kommune i konkurrencen om at blive Danmarks VILDESTE kommune, hvorfra fokusset ”et vildere Jammerbugt” udsprang. Selvom konkurrencen mellem kommunerne er slut, er det ikke slut med at gøre noget godt for naturen i Jammerbugt kommune. I Vej og Park har vi videreført arbejdet og fået en anden tilgang til arealvedligeholdelse. Medarbejderne har fået efteruddannelse, og vi arbejder på, at implementere biodiversitetsfremmende tiltag og bæredygtighed i praksis. Bæredygtighed og grøn omstilling er også en del af kommunens vision.

Planstrategi’23: bæredygtighed og grøn omstilling

Planstrategien beskriver de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvikling de næste 12 år. Den er udarbejdet af kommunalbestyrelsen og tager udgangspunkt i visionen: “Vi går efter forskellen.”

Det fremgår af planstrategien at: “Vi skal udvikle og værne om byrum og grønne områder som gode rammer for byliv og samvær. De grønne byrum er gode for både biodiversitet og folkesundheden.” Der sættes fokus på bæredygtighed og grøn omstilling, og i vedligeholdelsen af kommunens arealer overføres dele af denne strategi til praksis.

I Vej og Park arbejder vi med følgende temaer, som har direkte afsæt i planstrategien:

Bæredygtig drift med omtanke for ansvarlig anvendelse af ressourcer

Mere plads til natur og friluftsliv

Hvad gør vi?

Jammerbugt kommune rummer mange grønne områder, som benyttes på vidt forskellige måder Generelt forsøger vi at skabe mere variation i områderne og gøre mere for at sikre en høj biodiversitet, hvor det giver mening.

Det betyder blandt andet, at vi vil etablere/forbedre områderne, så de kan fungere som levesteder for forskellige arter. Vi vil fokusere på at skabe strukturer, der kan understøtte naturlige processer. Det kunne bl.a. være højt græs og forskellige urter, som kan understøtte insekters livscyklus. Desuden vil vi bestræbe os på at bruge hjemmehørende planter i arbejdet med at fremme biodiversiteten. I arbejdet med bæredygtighed har vi fokus på at mindske emissionsudledningen fra transport og maskiner - og på at anvende ressourcer med omtanke.

Fokus på “et vildere Jammerbugt” betyder ikke, at alt skal være vildt. Nogle steder vil der stadig være plads til et højt pleje niveau med mere parkagtig natur. Og det er netop det, det handler om: at finde de bedste løsninger, og bruge dem, hvor det giver bedst mening.

Kvalitetsbeskrivelser

I Vej og Park arbejder vi med kvalitetsbeskrivelser for vores forskellige arbejdsopgaver. De fungerer som medarbejdernes håndbog og skal hjælpe til at omsætte visionerne til praksis. Kommunens grønne områder er i disse beskrivelser inddelt i elementgrupper, og for hver af dem fremgår der tilstandskrav og driftskrav. I arbejdet med “et vildere Jammerbugt” er de to største elementgrupper blevet opdateret for at implementere biodiversitet og bæredygtighed i praksis.

Bæredygtighed

Vi har fokus på bæredygtighed og forsøger så vidt muligt at tilpasse vedligeholdelsen i forhold til brugen af de grønne områder. F.eks. vil græsklipningen af et areal ske mindre hyppigt i en vejrabat sammenlignet med en fodboldbane. Vi forsøger at anvende vores maskinelle ressourcer, der hvor det giver bedst mening.

På nogle arealer vil man opleve mindre kompostbunker bestående af blade, samt grene- og græsafklip. Dette initiativ er til gavn for både klima og natur. Vi mindsker CO2 udslippet, da vi sparer turen til genbrugsstationen, og beholder det organiske materiale på arealet. Ved dyrenes hjælp vil noget af CO2én fra afklippet også kunne indkapsles i jorden. Det er altså en gevinst for både klimaet og mikrofaunaen, når vi laver kompostbunker. Desuden betyder det også, at vi har en mere bæredygtig kompost, der kan anvendes i stedet for gødning udefra.

VILDE tiltag i Vej og Park

I Vej og Park ønsker vi at fremme en rig bynatur, som samtidig kan understøtte det gode liv i byen. Vi vil igennem en række VILDE tiltag fokusere på at skabe levesteder for arter og bevare eksisterende natur ved at efterligne naturlige strukturer. Vi forsøger at skabe gode rammer og sunde økosystemer, hvor der gode levevilkår for forskellige arter. Effekten af tiltagene vil i nogle tilfælde være svær at få øje i starten, da naturen skal have tid til at udvikle sig. Det er et vilkår, man må arbejde med. Selvom vi aktivt forsøger at fremme naturen, vil det i visse tilfælde tage tid, før effekten kan ses eller opleves.

Du kan læse om eksempler på VILDE tiltag og deres effekt i skemaet herunder.

Tiltag	Effekt	Udseende
Efterligning af naturligt græsland	Naturligt græsland rummer i mange tilfælde en høj biodiversitet. Det skyldes bl.a. den varierende flora, som har plads til at indfinde sig, når kun få dominerende arter er til stede. Naturligt græsland kan efterlignes ved at klippe græsset få gange årligt, og i forskellige strukturer varierende fra år til år. På sigt vil græsklipningen danne grobund for en større variation af flora og mikrohabitater. Græsafklippet kan anvendes til kompost.	Dette kan i praksis udformes som stier og rekreative rum i det grønne areal. Det kan også være uklippede områder på en skråning eller bakke. Man vil om sommeren tit opleve et sum af liv.
Vilde blomsterblandinger	En vild blomsterblanding er til gavn for sommerfugle, bier og andre insekter. Blanding skal helst være af meget variation og have et forskelligt blomstringstidspunkt. På den måde har insekterne føde hele året rundt.	Vilde blomster skaber en variation i farver og struktur i det grønne område. Ved at vælge den rigtige blomsterblanding, kan de udsprungne blomster ses helt fra marts til oktober.
Stauder (flerårige blomster)	Med varierende staudebede kan man skabe områder, som er gode levesteder for insekter. For at understøtte insekterne igennem alle livsstadierne, kan man med fordel have fokus på at vælge værtsplanter som også har gode nektarkilder.	Stauder kan variere ift. størrelse og farve. Prydfulde stauder kan være godt som modspil til de mere ensartede græsplæner.
Kvas – bunker og hegn	Kvasbunker og- hegn er gode levesteder med fødekilder for insekter og fugle. Derudover kan pindsvin og humlebier benytte det som overvintringssteder. Ved at benytte kvas til små anlæg vil man tilgodese svampe og insekter, som over tid langsomt nedbryder træet.	Hegn og kvasbunker kan være med til at skabe mindre rum i grønne områder. Kvashegn kan bruges som æstetisk afskærmning til at give læ.
Stendiger og jordvolde	Mange dyr er vekselvarme. Det betyder, at de i højere grad er afhængig af varmen fra solen for at kunne leve. Det gælder bl.a. krybdyr og insekter. Varme sten kan bruges af disse dyr, til at opretholde en høj kropstemperatur. Desuden kan stendiger og jordvolde være overvintringssted for krybdyr såsom salamandere og padder.	Jordvolde kan bruges til at skabe terrænforskelle, mens stendiger kan udgøre et organisk og naturligt rum i de grønne områder.
Bevaringsværdige træer	Træer kan være levested for insekter, smådyr og svampe. Det gælder for både gamle træer, svækkede træer og døde træer (også dem som stadig står). Der vil ofte være hulrum, til gavn for flagermus, ugler og spætter. Desuden vil mange svampe kunne tage bo i træerne, idet de arbejder på at nedbryde dem.	Træer kan have både æstetisk, biologisk og kulturel værdi. Derfor arbejder vi på at bevare dem, dog samtidig med risiko for øje. Gamle træer kan se ud på mange måder, og udseendet afhænger af aldersfasen.