You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Logo, kommunevåben og borgmesterkæde

Kom bag om Jammerbugt Kommunes logo, kommunevåben og borgmesterkæde.

Sidens indhold

Jammerbugt Kommunes logo

Jammerbugt Kommunes har et logo, som forskellige aktører kan bruge. Logoet består af Jammerbugt Kommunes våbenskjold og navnetræk og er vores officielle stempel.

Logoet, våbenskjoldet og navnetrækket skal gengives i de rigtige farver, proportioner og med korrekt plads omkring. Du kan finde retningslinjerne for brugen af kommunens logo og de forskellige andre designelementer i Jammerbugt Kommunes designmanual.

Hent logo som PNG-fil

Hent logo som EPS-fil

Hent logo som PDF-fil

Hvis du har behov for at få logoet i andre formater, farver eller opsætninger, kan du kontakte kommunikationsteamet.

Kommunevåben

Jammerbugt Kommunes våben hedder i daglig tale 'Fuglen'. Det er bureauet Ambizion fra Virum, som står bag de kreative linjer og farver. Sammenlægningsudvalget godkendte formelt kommunevåbnet 6. juni 2006 efter, at Nils G. Bartholdy, arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet, havde givet våbnet det blå stempel.

Jammerbugt Kommunes våben

Kommunevåbnet for Jammerbugt Kommune symboliserer Jammerbugten. Havet det blå og landet det grønne. Fuglen er den frie fugl - den er holdt i hvide farver. Selve Fuglen favner hele området - en helhed - og markerer samtidig Jammerbugtens kystlinje. Fuglen kigger fremad og har overblik. Samtidig er der dynamik, fart og luft under vingerne.

Visionen er også afspejlet i kommunevåbnet med følgende ord plukket fra visionen: "Som en helhed, plads til alle, dynamisk og fremtidsorienteret, rekreative naturområder". Der er altså fin harmoni mellem visionen og Fuglen.

Fakta om Fuglens tilblivelse

  • Jammerbugt Kommune udskrev i midten af marts 2006 en åben idékonkurrence om et nyt kommunevåben. Præmien var på 20.000 kr.
  • Der indkom i alt 130 forslag fra 78 personer
  • Økonomiudvalget udvalgte 10 forslag – et var i flere versioner – som blev sendt til Rigsarkivet for en vurdering
  • På Økonomiudvalgets møde 16. maj 2006 blev det besluttet at tage tre kommunevåben ud og få dem vurderet nok en gang med henblik på mulig tilpasning i forhold til de 'heraldiske principper'
  • På Økonomiudvalgets møde 22. maj 2006 blev det indstillet at vælge Fuglen
  • Sammenlægningsudvalget godkendte Fuglen på mødet 6. juni 2006

Borgmesterkæden

Borgmesterkæden for Jammerbugt Kommune er helt unik. Den er designet og udført af guldsmed Andreas Exner fra Ringkøbing og skænket af Erhvervsforeningen 4. marts 2009.

Se udsnit af borgmesterkæden

Bog om borgmesterkæden

Jammerbugt Kommune har i samarbejde med Grethe Rolle udarbejdet en bog om Jammerbugt Kommunes borgmesterkæde.

Fakta om borgmesterkæden

  • Borgmesterkæden består af sølv, guld og emalje samt stentyperne jade, peridot og rav. 
  • Borgmesterkæden er designet og udført af guldsmed Andreas Exner fra Ringkøbing og skænket af Erhvervsforeningen 4. marts 2009.
  • Guldsmed Andreas Exner er søn af den kendte guldsmed Bent Exner.
  • Borgmesterkæden vejer ca. 500 gram

Borgmesterkædens motiver

Borgmesterkæden består af sølvplader, som er belagt med emaljemotiver fra kommunen. Den ene halvdel af borgmesterkæden tager udgangspunkt i havsiden og den anden i fjordsiden.

Motiverne viser kulturelementer fra området - bl.a. Lyngmøllen ved Grønnestrand, fiskerbåde ved Thorup Strand, en sejlbåd, fiskeruser, Herregården Bratskov, Saltum Kirke, børn i vandkanten med en kystlinje i baggrunden og mange andre fine små elementer fra området.

Borgmesterkæden er skænket af:

CUBIC Modulsystem A/S, EBH Fonden, Flex Coil A/S, Fårup Sommerland, Inelco A/S, Klim Sparekasse, Mama's LIFE, Migatronic Automation A/S, M-Tec A/S, Nordea Bank Danmark A/S, Scandinavian Boiler Service A/S, Sparekassen Hvetbo A/S, Sparekassen Vendsyssel, Spar Nord Fonden, Tømrermester Lars Eriksen samt Erhvervsforeningen for Jammerbugt Kommune.