You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Biersted - for store og små

Du får det bedste fra begge verdener, når du bor i Biersted. Et fredfyldt liv tæt på og i naturen – med mulighed for at være tæt på storbyens puls.

Biersted ligger på kanten af naturperlen Store Vildmose, hvor du kan tage fuglekikkerten med og gå på opdagelse i mosens rige dyreliv. Og kan du høre bylivet kalde, er der kun 20 minutters kørsel til Aalborg. Men det urbane miljø har smittet af på vores egen hyggelige landsby. Med skaterparken ved Biersted Skole kan byens børn og unge øve deres skateboardtricks til perfektion. Et mekka, som de unge selv har været med til at skabe. Store som små bliver nemlig hørt i Biersted.

Fordele ved Biersted

Lejligheden i Aalborg blev skiftet ud med fællesskabet i Biersted

"Biersted er det ypperste sted for børnene at vokse op. Her er trygt, og alt er tæt på – både den lokale skole, pasningsmuligheder og hallen med skaterbane, boldbaner, multibane og meget mere".

- Familien Drechsler, Biersted

Læs hele historien her

Seje tricks i brusebadsvejr

Regnen siler ned fra mørke, tunge skyer. Men det har ikke afholdt Biersteds beboere fra at stå på rad og række rundt om den splinternye skaterpark - tværtimod!

De voksne lytter intenst til de indviende ord, imens børnene tripper utålmodigt. Det kan nemlig ikke gå hurtigt nok med at komme i gang med at afprøve den nylagte grå beton. To år er der nu gået siden de første skitser og idéer så dagens lys, og i dag står den 450 kvadratmeter store skaterrampe færdig – den første af sin slags i Jammerbugt Kommune.

Byens mindste borgere fik hjul under drømmen om at få en skaterpark, fordi løbeentusiaster hvert år flittigt hopper i løbeskoene. Og de har ikke fået sved på panden forgæves. Det er nemlig Moseløbet i Biersted, der de seneste år har samlet midler til byens nye kendetegn. Et kendetegn de unge skatere selv har været med til at designe i samarbejde med lokale virksomheder. Multibanen især er i høj kurs hos Jon. Legemekkaet, hvor man kan spille alt fra hockey til basketball, danner den perfekte ramme til enhver lejlighed. Selv bruger Jon multibanen og bålhytten til alt fra kurser til fødselsdage – og naturligvis sammen med sine børn.

Lokal udvikling

Se den lokale udviklingsplan (LUP) for området
Biersted