Det er svært ikke at falde mere og mere for Blokhus. Derfor valgte min kone Bodil og jeg at flytte permanent ind i vores sommerhus for et år siden. Det er en beslutning, som vi ikke har fortrudt et eneste sekund siden. Rykket fra Hjallerup til Blokhus har givet os masser af natur at boltre os i, samtidig med at vi er tæt på et blomstrende byliv.
Gennem vores tid som sommerhusejere i Blokhus har vi oplevet en enorm udvikling i byen. I dag er der masser af aktiviteter og kultur. Vi har alt, hvad vi har brug for. Dagligvarebutikker, tøjbutikker, sportsbutikker og elektronikforretninger. Byen er fyldt med frivillige, som os selv. Det skaber et stærkt sammenhold, og så har det betydet, at vi er blevet taget rigtig godt imod.
Jeg synes, vi har Danmarks smukkeste strand og nogle skønne skove. Faktisk er vi omringet af natur og oplevelser. Det gør det ekstra hyggeligt at have børnebørnene på besøg. Så går vi ture på stranden eller cykler i skoven. Ja, vi cykler jo nærmest til alting. Både bageren og brugsen.
Vi valgte Blokhus, fordi...
Naturen her er helt fantastisk
Her har vi en masse muligheder og oplevelser lige uden for døren
Vi møder en masse ildsjæle og ligesindede mennesker her