You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Halvrimmen - lokal udviklingsplan (LUP)

På denne side finder du den lokale udviklingsplan for Halvrimmen.

Om Halvrimmen

Halvrimmen er en by i udvikling. Der er et aktivt foreningsliv og der er gode handelsmuligheder, lokal børnepasning og kort til bus 70.

I vores by er sammenholdet stort, og vi falder altid i snak med genboen henover køledisken i vores købmand eller på vej ind til bageren. Men vi holder også af at trække os tilbage og nyde tiden i familiens skød.

På kanten af byen finder du Jægerum Søpark, der skaber de perfekte rammer til enhver lejlighed. Her kan lattermusklerne få frit spil til det årlige egnsspil i parkens amfiteater, eller ungerne kan kælke ned af den store bakke ved siden af søen.

Vores Vision

Det nedenstående er vigtigt for vores by/lokalområde, og vi vil som borgere, lokalområde og by arbejde for at beholde, forbedre og udvikle disse ting:

Vores lokalsamfund, Halvrimmen, vil først og fremmest arbejde for:

Vi vil fortsætte den positive udvikling, i et godt samarbejde mellem de forskellige foreninger og handelsliv i byen. Vi vil finde nye projekter, der kan være med til at fastholde og tiltrække nye borgere. Vi vil arbejde for liv på den tidligere skole, samt styrke Børnehuset, så vi forsat kan have en børnehave i byen.

Vores organisering

Hanne Birthe Jensen er byens landdistriktsrepræsentant.

Vores handlinger

Ud fra vores fælles definerede vision vil vi som borgere, lokalområde og by arbejde med følgende konkrete handlinger for at nå vores vision:

 

Igangværende projekter:

Juleudsmykning gennem byen

Udvidelse af legeplads ved hallen – med gynge og sandkasse og udendørs motionsredskaber.

Udvikling og  vedligehold af Jægerum Søpark

Genbrugsdage – årligt tilbagevendende

Sommerfest, kræmmermarked, bagagerumsmarked, fællesspisning på det grønne areal bag købmanden. Arbejde videre med udnyttelse/indretning af det grønne areal.

Garnfestival/uldfestival – holdt første gang i september 2023 – stor succes – vi gør det igen i 2024.

 

Nye projekter, idéer og initiativer som kan gavne vores lokalområde:

Sti langs gl. kongevej – hele vejen rundt om byen

Foredrag med Kasper Hjulman i 2024

Udvikling af Lokalhistorisk forening

Renovering af petanquebane

Ny gangbro til øen i Jægerum Søpark

Pynt af ”øer” i byen – biodiversitet

Vejchikaner beplantes med blomster

Kulturelle aftener med foredrag og evt musik

”Byport” til Halvrimmen – evt konkurrence

Blomsterportaler ved indkørsel i byen

Børneoptog/karneval/musikuge i forbindelse med sommerfest

Bagekonkurrence til eftermiddagskaffen til sommerfesten

Råvaremarked

Anvende det kommunale stykke jord (øst for hallen op mod Lyngvej) Til ex en BMX-bane.

Vores lokale kontaktperson

Halvrimmens repræsentant i Landdistriktsrådet

Hanne Birthe Jensen

993hanne@gmail.com

27 89 39 00

Har du yderligere spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte "én indgang til Jammerbugt Kommune":

Lars Haagensen 41 91 24 54 eller lah@jammerbugt.dk

Andrea Kuzevski 41 91 28 97 eller akv@jammerbugt.dk