You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Den kulturelle rygsæk

Den Kulturelle Rygsæk er et initiativ, der giver mulighed for, at elever i kommunens folkeskoler møder kunst og kultur, som de normalt ikke møder.

Hvad er Den Kulturelle Rygsæk?

Den Kulturelle Rygsæk i Jammerbugt Kommune omfatter et årligt kulturtilbud til alle elever på minimum 6 udvalgte årgange i Jammerbugt Kommunes folkeskoler fra 0.-9. klasse, og at eleverne får kontakt med forskellige professionelle kunst- og kulturudtryk i løbet af deres skolegang.

Kunst- og kulturtilbuddene skal være af høj kvalitet, og det vil veksle mellem besøg ude af huset på kunst- og kulturinstitutioner og besøg fra kunstverdenen på egen skole. Den Kulturelle Rygsæk har til formål at præsentere og integrere børns møde med professionel kunst og kultur i hverdagen.

Gennem planlagte forløb af kulturelle tilbud, workshops og events tilbydes eleverne i folkeskolerne mulighed for at forstå, medvirke og deltage aktivt i kulturlivets mangeartede oplevelser og muligheder.

Den kulturelle rygsæk skal give forøget inspiration og vitalitet i skoledagen og samtidig bidrage til, at vi udvikler hele mennesker med indsigt og mulighed for at forfølge evner og interesser.

Her finder du materialer

Kære lærer

Her finder du katalog samt undervisningsmateriale til de forskellige tilbud i Den Kulturelle Rygsæk.

Hvis du er i tvivl om noget, så kontakt kulturkonsulent Ulla Tjell, 4191 2936 eller utd@jammerbugt.dk

Rigtig god fornøjelse.

 

Undervisningsmateriale

Har du spørgsmål?

Kulturkonsulent
Ulla Tjell
41 91 29 36