Føler du dig stresset i din hverdag , bør du kontakte din læge.
Når du kommer til lægen med symptomer på stress, vil lægen først undersøge om:
- dine symptomer skyldes sygdom eller stress har en beslægtet psykisk sygdom – fx angst eller depression
- har en fysisk sygdom – fx en hjerte-kar-sygdom
Hvordan foregår behandlingen af stress?
Der er forskel på, hvordan den enkelte læge griber behandlingen af stress an, og hvilke behov den enkelte stressramte har.
Behandling af stress kan være en kombination af:
- en samtale, hvor du får værktøjer til at få hverdagen til at fungere
- evt. en mulighedserklæring, som laves i samarbejde med din arbejdsgiver.
- henvisning til psykolog
Hvad spørger lægen ind til?
Den praktiserende læge vil undersøge- dig, og se på hvilke symptomer du har.
Skyldes dine symptomer stress, kan din læge gennem samtale give dig værktøjer til at nedbringe stress. Det kan fx være:
1. Afklaring: Hvad stresser dig?
Typisk vil læge spørge ind til, om der kan være en bestemt årsag til stress. Det kan fx være forhold på dit arbejde, din uddannelse, i dit privatliv eller andre forhold i din hverdag.
2. Overblik: Få struktur på hverdagen
Lægen kan spørge ind til din livsstil, som kan have indflydelse på, om du har langvarig stress:
- Motionerer du, ryger du, får du nok søvn, ser du dine venner, hvad er dine alkoholvaner?
- Har du nogen at tale med om stress?
Lægen kan også hjælpe dig til at skabe overblik ved at:
- bede dig lave en liste over 5-10 ting, der stresser dig
- bede dig lave en liste over 5-10 ting, der giver dig energi og gør dig glad.
3. Handling: Hvad kan du gøre anderledes?
Som en hjælp til at afklare, hvad der udløser stress hos dig, kan lægen bede dig om at
udpege de ting, der stresser dig mest og overveje, hvad du selv kan gøre anderledes.
Derefter kan du lettere indføre tiltag i din hverdag, der kan afhjælpe stress.
Husk på, at det tager tid at komme sig over et stressforløb, og du har brug for andres hjælp til at få nye, stress-forebyggende vaner og tankebaner.