Alle skoler i Jammerbugt kommune har tilknyttet en skolesundhedsplejerske. Skolesundhedsplejersken tilbyder råd og vejledning til skolebørn og deres forældre ved samtaler, undersøgelser, undervisning og telefonrådgivning.
Indkaldelse til undersøgelse/samtale hos skolesundhedsplejersken.
Skolesundhedsplejersken indkalder til undersøgelse/samtale via AULA. Hvis du ikke tidligere har givet samtykke til undersøgelse/samtale, bedes du gøre dette inden undersøgelse/samtale.
Jeres samtykke
Skolesundhedsplejersken indhenter eller har indhentet en samtykkeerklæring fra jer som forældremyndighedsindehavere. Samtykket giver tilladelse til de individuelle samtaler og undersøgelser. Samtykket er gældende hele barnets skolegang, du kan til enhver tid trække samtykket tilbage.
Samtykket gives ved at gå på www.sundhedsvejen.dk eller mundtlig til sundhedsplejersken.
Barnets sundhedsjournal
På www.sundhedsvejen.dk kan du som forældre få adgang til dit barns skolejournal og du kan skrive og se dine aftaler med skolesundhedsplejersken. Unge over 15 år har egen adgang til journalen. Det kræver MitID og en adgang fra Sundhedsplejen.
Skolesundhedsplejens tilbud:
3. klasse: Sundhedspædagogisk undervisning, sundhedssamtale og undersøgelse af syn, højde og vægt
5. klasse: Pubertetsundervisning
6. klasse: Sundhedssamtale og undersøgelse af syn, højde og vægt
8. klasse: Udskolingsundersøgelse
8. klasse: Seksualundervisning
Børn der går i AKT tilbud eller andet tilbud i kommunen følger ovenstående tilbud
Tilbud om yderligere samtaler med elever og forældre ved behov.
SORGGRUPPE:
- for børn og unge i alderen 6 - 17 år, der har mistet en nærtstående.
- et tværfagligt samarbejde med Jammerbugt Provsti.
Mødested: Fjerritslev Kirkecenter, Vestergade 16a, 9690 Fjerritslev
Vi mødes hver anden torsdag kl. 14.00 - 15.30
Kontakt: Skolesundhedsplejerske
Lene Friis-Wandall, mobil: 4191 2665
Carina Mehlum, mobil: 4191 2658
Sofie Skindbjerg Manstrup, mobil: 4191 2147
Yderligere oplysninger se LINK nederst på siden
KLINIK FOR BØRN OG UNGE MED OVERVÆGT:
Et behandlingstilbud til familier med overvægtige børn og unge i alderen 3 - 17 år i Jammerbugt kommune.
Vejer dit barn for meget og ønsker I en sundere livsstil? Så er der hjælp at hente i Sundhedsplejens "Klinik for børn og unge med overvægt".
Tilbuddet kræver ikke henvisning og er gratis.
Kontakt: Skolesundhedsplejerske
Betinna Pedersen: Mobil: 4191 2583
Bettina Djurhuus: Mobil: 4191 2664
Ansøgningsskema og information om "Klinik for børn og unge med overvægt" - se LINK nederst på siden
Indskoling - 0. klasse
Skolesundhedsplejersken undersøger:
- Dit barns syn, hørelse, højde og vægt
- Der laves en motorisk undersøgelse af dit barn
- En sundhedsorienterende samtale med barn og forældre
Det er vigtigt, at I som forældre deltager i indskolingsundersøgelsen for, at sundhedsplejersken kan få den bedst mulige viden om jeres barns nuværende og tidligere situation.
Inden samtalen er det vigtigt, at I har udfyldt skemaet "Spørgsmål til hjemmet" som ligger på www.sundhedsvejen.dk, da sundhedsplejersken vil inddrage jeres svar i samtalen.
I vil modtage indkaldelse til indskolingsundersøgelsen på AULA og I har modtaget et velkomstbrev fra Sundhedsplejen i jeres Digital Post. I bedes udfylde samtykkeerklæring og spørgeskema på www.sundhedsvejen.dk inden undersøgelsen.