IFS - Idræt for sindet
IFS Jammerbugt er en idrætsforening med plads til ALLE. Foreningens formål er at tilbyde forskellige typer for motionsidræt for alle borgere i Jammerbugt kommune og sikre en rummelig forening, hvor især borgere med psykiske vanskeligheder er velkomne.
Med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben, er foreningens mission at udbrede kendskabet til idræt for sindet. Det er desuden foreningens formål at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen.
Nogle af medlemmerne i IFS kan være ramt af stress, angst, ADHD, ASF (autismespektrum forstyrrelser), social fobi m.m., men det kan også være mennesker der bare er ensomme og mangler trygge rammer og et fællesskab hvor der er plads til alle.
IFS er også for mennesker som ikke trives i ”normale” idrætsforeninger, men som stadig har lyst til at træne.
Kontakt Emil for yderligere oplysninger eller hent folderen om IFS.