You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Botilbuddet Krabben

Botilbuddet Krabben er for personer med udviklingshæmning som grundlæggende problemstilling, der kan være kompliceret af udfordringer med kommunikation, fysisk funktionsnedsættelse og lettere psykiatriske diagnoser.

Fakta om botilbuddet Krabben

Faglige tilgange:

  • Neuropædagogisk tilgang
  • Kommunikationspædagogisk tilgang
  • Anerkendende tilgang

Faglige metoder:

  • Tegn til Tale (TTT)
  • Pædagogisk massage
  • Alternativ supplerende kommunikation (ASK)

Etableringsår: 2008

Antal lejligheder: 22

Døgnbemandet

Hvad kan vi tilbyde?

Bofællesskabet Krabben er et bofællesskab, hvor det enkelte individ og behov er i centrum. Et aktivt bofællesskab hvor både fysisk og psykisk sundhed er i fokus. Vi lægger stor vægt på at tilpasse vores indsats til beboernes drømme og ønsker, og Krabben er et bofællesskab, som er præget af en høj trivsel og en god energi imellem borgere og personale.

Lejlighederne er der 22 af. Heraf 14 almindelige lejligheder og 8 handicapvenlige lejligheder. Lejlighederne er ca. 75 m2 inkl. fællesarealer. Desuden er der er lille terrasse til hver lejlighed samt udendørs fællesområder.

Beliggenheden er i en lille by, Hjortdal, som ligger få minutters kørsel fra Fjerritslev, hvor der er mulighed for indkøb og shopping. Desuden ligger Hjortdal tæt på strand og natur, hvilket gør stedet ideelt til aktiviteter ude af huset.

Dagligdagen på Krabben er præget af god energi og masser af humor. Vi lægger vægt på at skabe en tryg ramme for den enkelte og for huset, hvor der også er mulighed for mange aktiviteter - afpasset efter den enkeltes evner og interesser. Aktiviteterne spænder vidt - lige fra kort- og brætspil til cykling og gåture. Vi lægger vægt på, at alle skal have de bedste muligheder for at dyrke og udvikle deres kompetencer.

Den pædagogiske vinkel: Vi tror på, at mennesker altid gør det bedste, de kan. Vi ser det enkelte menneske som ligeværdigt og værdifuldt og som et individ, der kan bidrage positivt til fællesskabet. Vi bestræber os på at give den enkelte en høj grad af selv- og medbestemmelse, og det er vores mål at give mest mulig omsorg og skabe en tryg og rolig hverdag, hvor den enkelte kan udvikle sine kompetencer og deltage i fællesskabet. 

Lovgrundlaget: Bofællesskabet er etableret efter § 105 i Almenboligloven. Bostøtten gives efter servicelovens § 85, og indsatsmålene og delmålene udarbejdes efter servicelovens § 141.

Vi Støtter dig i at indfri dine potentialer og mestre dit liv.

Kontakt til

Slettestrandvej 6, 9690 Fjerritslev
Botilbuddet Krabben
41 91 38 92

Ansvarlig leder

Tilbudsleder Bofællesskabet Krabben
Louise Liltorp Eskebjerg
72578892
41 91 18 13

Områdeleder Botilbud