You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Modersmålsundervisning

Modersmålsundervisning tilbydes til børn fra EU og EØS-lande i 0. – 9. klasse, hvis en af elevens forældre er bosat i Danmark og statsborger i et EU eller EØS-land eller, at færøsk eller grønlandsk er talesprog i hjemmet.

Tilbud om modersmålsundervisning

Formålet med modersmålsundervisningen er, at eleverne udvikler kompetencer, så de kan forstå det talte og skrevne sprog og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed med udgangspunkt i, at de anvender to sprog i dagligdagen.

For at der oprettes et hold, skal der være minimum 12 elever med samme modersmål, som ønsker undervisning, og at der kan tilbydes en kvalificeret underviser.

Undervisningen har et omfang af 3 lektioner ugentligt og foregår på en folkeskole i Jammerbugt Kommune efter almindelig skoletid eller på lørdage. Undervisningen er gratis.

Oprettelse af hold

Oprettelse af hold i modersmålsundervisning sker på grundlag af forældrenes henvendelse til Skole- og dagtilbud.

Skole- og dagtilbud opretter i det omfang, der er forespørgsler til undervisningshold til det kommende skoleår. Tilmelding er bindende for et skoleår. Det forventes, at barnet kommer til undervisningen – bortset fra ved sygdom.

Som forældre er man selv ansvarlig for transport i forbindelse med undervisningen.

Hvis det ikke er muligt at oprette et hold enten pga. manglende tilmeldinger, eller det ikke er muligt at finde en kvalificeret underviser, vil Jammerbugt Kommune forbeholde muligheden for at henvise til nabokommuner, hvis de har oprettet undervisning i sproget.

Seneste ansøgning til kommende skoleår: 26/6 2023

I ansøgningen skal det fremgå:

hvilket sprog der ønskes - samt, hjemskole og klassetrin i skoleåret 23/24

Elevens navn og adresse samt CPR.

Fars navn, CPR samt statsborgerskab

Mors navn, CPR samt statsborgerskab

Der må gerne være et kontakt telefonnummer.

Anmeldelsen indsendes via sikker post til Børne- og Familieforvaltningen. Bemærk, at du skal bruge dit MitID.

Link til lovgivning angående modersmålsundervisning.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/689