You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Digital Post

Offentlige myndigheder kommunikerer digitalt både til borgere, virksomheder og foreninger. Det er dit ansvar at 'tømme postkassen'. Læs mere om krav og muligheder her.

Sidens indhold

Digital Post - hvad er det?

  • Digital Post er den samme slags breve, som du tidligere modtog i papirform i din fysiske postkasse fra f.eks. kommunen, sygehuset eller SKAT.
  • Alle borgere over 15 år skal have en Digital Postkasse, som offentlige myndigheder kan sende post til. 
  • For at få adgang til Digital Post skal du bruge MitID. 
  • Du kan få flere oplysninger om Digital Post på borger.dk.

Fritagelse

Sådan bliver du fritaget for Digital Post

Kan du ikke modtage Digital Post, har du mulighed for at blive fritaget, hvis du opfylder mindst ét af kriterierne:

  • Ikke har adgang til en computer med tilstrækkelig internetforbindelse i dit hjem eller opholdssted 
  • Har en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, som hindrer dig i at modtage post digitalt 
  • Er registreret som udrejst af Danmark
  • Er blevet hjemløs
  • Har sproglige vanskeligheder 

Fritagelse betyder, at du vil modtage post fra det offentlige på papir i din fysiske postkasse. Husk tydeligt navn på postkassen. 

Fritagelsen kan ske på to måder: 

  1. Du kan møde op i Borgerservice. Her skal du udfylde og underskrive en blanket, hvor årsagen til fritagelse angives. Du skal med­bringe legitimation, f.eks. sundhedskort, pas eller kørekort.
  2. Hvis du ikke selv kan møde op, kan du give en anden person fuldmagt til at søge om fritagelse for dig. Til det skal du bruge en særlig blanket, der udleveres i Borgerservice.
    Fuldmagtshaver skal medbringe sit eget sundhedskort, pas eller kørekort, når personen afleverer blanketten i Borgerservice. Derudover kan plejehjemsleder/institutionsleder attestere på ansøgningsblanketten, at du skal fritages for digital post. 

Hvordan ophæver du din fritagelse fra Digital Post? 

Hvis du er blevet fritaget fra Digital Post, kan du altid tilmelde dig igen. Ophævelsen kan ske på to måder:

  1. Hvis du har MitID kan du selv ophæve din fritagelse fra Digital Post.
  2. Du kan få ophævet din fritagelse ved at møde op i Borgerservice. Husk at medbringe ID, f.eks. dit sundhedskort.

Mere information om Digital Post

Du kan finde flere oplysninger om Digital Post på borger.dk
borger.dk
Overblik over muligheder for at læse Digital Post fra offentlige myndigheder m.fl.:

Platform

Hvilken Digital Post kan jeg læse på denne platform?

borger.dk

Digital Post fra offentlige myndigheder

Digital Post App

Digital Post fra offentlige myndigheder

e-boks

Digital Post fra offentlige myndigheder (OBS: Skal aktiveres) samt post fra virksomheder, f.eks. dit forsikringsselskab, bank og andre virksomheder, som gør brug af platformen

mit.dk

Digital Post fra offentlige myndigheder samt post fra virksomheder, f.eks. dit forsikringsselskab, bank og andre virksomheder, som gør brug af platformen

Kontakt Den Digitale Hotline

Den Digitale Hotline kan hjælpe dig med at bestille tid i Borgerservice og vejlede dig i de digitale selvbetjeningsløsninger. Medarbejderne i Den Digitale Hotline kan også besvare generelle spørgsmål om f.eks. pas, kørekort og digital post. Her kan du også få hjælp uden for den normale åbningstid. 

70 20 00 00
Kun telefonisk henvendelse

Åbningstider telefon:

Mandag-torsdag 

8-20

Fredag

8-16

Lørdag og helligdage

LUKKET

Søndag

16-20

Kontakt Borgerservice

Sikker post

Her finder du kontaktinformationer til sikker kommunikation og åbningstider for Borgerservice. Du kan også få flere informationer om Borgerservice og tidsbestilling her.

72 57 77 77
Toftevej 43
9440 Aabybro

Åbningstider - telefon

Mandag-onsdag

9-15.30

Torsdag

9-17

Fredag

9-12

Åbningstider - fremmøde

Mandag-onsdag

10-14

Torsdag

10-17

Fredag

10-12