Arveregler og afgifter
Når du arver, skal du betale retsafgift og eventuelt boafgift. Og du skal betale skat af indtægter, som arven giver dig, for eksempel renter eller aktieafkast.
Hvad er retsafgift?
Retsafgift er en afgift, som du som arving normalt betaler, når skifteretten udleverer boet.
Hvad er boafgift (arveafgift)?
Boafgift hed tidligere arveafgift. Det er en afgift til staten, som boet skal betale af arven.
Afgiften afhænger af hvor meget afdøde har efterladt sig og til hvem:
- Boet skal ikke betale boafgift af arven til ægtefæller og registrerede partnere.
- Boet skal betale 15 pct. boafgift af den del af arven, der er større end 308.800 kr. (2021), som den nærmeste familie arver.
- Boet skal af arv til alle andre yderligere betale 25 pct. i afgift. 15 pct.-afgiften fratrækkes arvebeløbet, før de 25 pct. beregnes.
Hvem er den nærmeste familie?
- afdødes forældre
- ugift samlever med fælles bopæl de sidste to år inden dødsfaldet
- frasepareret eller fraskilt ægtefælle
- personer, der har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år inden dødsfaldet
- personer, der har haft fælles bopæl med afdøde mindst to år, og som nu bor på institution (f.eks. plejehjem)
- personer, der har, har haft eller venter barn med afdøde
- adoptionsbørn (det afhænger dog af adoptionsbevillingen)
- børn, stedbørn
- barn eller stedbarns ægtefælle
- børnebørn
- oldebørn.
Søskende og nevøer/niecer hører kun med til den nærmeste familie, hvis de har boet sammen med afdøde i to år inden dødsfaldet.
Fordeling af arven
Når en person dør, skal arven fordeles mellem de efterladte. Fordelingen sker ud fra helt præcise regler i arveloven og afhænger af den afdødes familieforhold.
- Hvis den afdøde efterlader sig både ægtefælle og fælles børn, skal arven deles mellem dem. Ægtefællen arver halvdelen, og børnene arver tilsammen halvdelen af afdødes formue som deles lige imellem dem. Den efterlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo, så fællesbørnene først arver, når den efterlevende ægtefælle dør.
- Hvis den afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle, skal arven deles mellem den efterladtes familie. Børn, børnebørn og oldebørn – de såkaldte livsarvinger – har fortrinsret til at arve.
- Hvis den afdøde ikke efterlader sig livsarvinger, men kun en ægtefælle, får ægtefællen hele arven.
- Hvis den afdøde hverken efterlader sig livsarvinger eller ægtefælle, bliver arven fordelt mellem den øvrige familie alt efter arveklasser.
- Hvis den afdøde hverken efterlader sig arvinger eller testamente, går arven til staten som "herreløst gods".
Arv fra udlandet
Hvis du arver fra udlandet, fordeles arven efter reglerne i det land, hvor afdøde havde bopæl ved dødsfaldet.
Gaver og arveforskud
Du har givet en gave, hvis du har givet noget af værdi, uden at modtageren har betalt fuld pris for det.
Hvor meget kan jeg give i gave, uden at modtageren skal betale afgift?
Giver du gaver over et bestemt beløb til din nærmeste familie, skal der betales gaveafgift. Hvis gaven er over afgiftsgrænsen, kan du beregne en eventuel gaveafgift på skat.dk.
Hvis du giver en gave under afgiftsgrænsen, skal der ikke gøres noget. På skat.dk kan du også se hvad du kan give i gave, uden at der skal betales gaveafgift.
Arveforskud
Skat i forbindelse med dødsbo
Boet skal kun betale dødsboskat, hvis det er et skiftet bo. Skifteretten hjælper dig, som arver, med at tage stilling til dødsboet.
Størrelsen på formuen
Størrelsen på formuen i dødsboet har betydning for, om det skiftede bo skal betale dødsboskat.
Boet skal betale dødsboskat, hvis:
- boets nettoformue på skæringsdagen eller
- boets aktiver på skæringsdagen overstiger 3.033.700 kr. (2021).
Hvis en af beløbsgrænserne er overskredet, skal boet betale dødsboskat.
Når du beregner, om boet skal betale dødsboskat eller ej, skal du huske at bruge beløbsgrænserne for det år, som du lægger skæringsdagen i. Skæringsdagen kan tidligst ligge på selve dødsdagen, og seneste skæringsdag i privat skiftede boer er 1-årsdagen efter dødsdagen, alt efter hvilken botype, du vælger.
Nettoformuen er dødsboets aktiver minus dødsboets gæld.
Hvad regnes med til formuen?
Med til formuen regner Skattestyrelsen alt, der er i boet på skæringsdagen, samt det der allerede er udloddet som arv.
Når du opgør værdien af aktiverne, skal du ikke trække eventuel gæld fra.
Når afdøde var gift, er det kun afdødes del af boet, der skal betales dødsboskat af. Det betyder, at den længstlevende ægtefælles boslod i fællesboet - normalt halvdelen af hele fællesboet - ikke indgår i boets nettoformue eller aktiver, når boets skattepligt vurderes.
Når den længstlevende ægtefælle dør, og det uskiftede bo skiftes, skal fællesboets formue også opdeles i to dele, det vil sige en boslod for hver af de afdøde ægtefæller.
Hvordan oplyser jeg Skattestyrelsen om dødsboskatten?
Har du som arving ansvar for et dødsbo, der skal betale dødsboskat, skal du bruge et særligt oplysningsskema (tidligere selvangivelse), som fås hos Skattestyrelsen. Det hedder "Oplysningsskema for bobeskatningsperioden" (blanket 04.036). Der er også en vejledning til oplysningsskemaet.
Blanket: Oplysningsskema for bobeskatningsperioden
Hvis boet ikke skal betale dødsboskat
Skal boet ikke betale dødsboskat, kan der alligevel være et mellemværende med Skattestyrelsen om skatten af afdødes indkomst fra 1. januar i dødsåret til og med dødsdagen. Der kan eventuelt også være mellemværender for tidligere år.
