Læg affald og strandingsgods i strandkasserne
I Jammerbugt Kommune er der opstillet affaldsbeholdere langs stranden - de såkaldte strandkasser, som der er placeret 17 af på stykket fra Bulbjerg Strand til Grønhøj Strand.
Strandgæster og frivillige er meget velkomne til at benytte strandkasserne - både til affald og eventuelt indsamlet strandingsgods.
Initiativet "Hold Danmark rent" og Jammerbugt Kommune arbejder sammen om Strandkasserne, som tømmes og suppleres efter behov
Læs mere om strandkasserne her Hold Danmark Rent - Strandkasser
Efter indsamling bliver indholdet i strandkasserne sorteret og destrueret efter gældende regler.
Giv besked
Stranden gennemgås jævnligt af både Jammerbugt Kommune og strandfogederne, men hvis du støder på store mængder nyt affald/gods, som er skyllet i land, må du meget gerne give besked til:
- Jammerbugt Kommunes Vej og Park afdeling vp@jammerbugt.dk eller tlf. 7257 8941 (indenfor åbningstid).
- Jammerbugt Kommunes miljøvagt på tlf. 7257 7621 (udenfor åbningstid)
- Se i øvrigt information fra strandfogederne på strandfoged.dk
Maersks uheld i julen 2023
Sidst i december 2023 tabte et containerskib fra Maersk 46 containere i havet ud for Jammerbugten.
I tiden herefter skyllede store mængder strandingsgods fra containerne op på mange af kysterne i Jammerbugt Kommune. Med en effektiv indsats fra både kommune, lokalt erhvervsliv, strandfogeder og frivillige blev strandene dog renset fuldstændigt i løbet af få måneder.
Efter en grundig eftersøgning lykkedes det at bjærge 26 af de tabte containere. Men eftersom mængden af indsamlet strandingsgods klart overstiger indholdet af 26 containere, og eftersom der ikke længere skyller gods ind på stranden, er formodningen, at langt hovedparten af container-indholdet nåede strandene og blev samlet ind.
Strandene i Jammerbugt Kommune lignede allerede sig selv til sommersæsonen 2023 og har gjort det lige siden :-)
Opdateret marts 2024