Tilbud til ledige
Jobbarometer
Jobbarometer er baseret på en årlig rundspørge til ca. 1000 virksomheder i Vendsyssel, heraf ca. 300 i Jammerbugt Kommune. Jobbarometer viser virksomhedernes forventninger til behov for arbejdskraft i det kommende år. Jobbarometer viser ikke egentlige jobåbninger, men er en prognose for udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft fordelt på brancher. Du kan bruge Jobbarometer til at målrette din jobsøgning til udvalgte brancher, eller som inspiration til opkvalificering eller uddannelse.
Se Jobbarometer for Vendsyssel
Se Jobbarometer for Jammerbugt
Se Jobbarometer med prognose for lærlinge og elever
Har du problemer med din skærmlæser eller med at få teksten læst op, kan du få hjælp hos Jobcentret.
Løntilskud
Når du er ledig, har du mulighed for at komme i job med løntilskud. Det kan give dig nye kompetencer, erfaringer og kontakter, og dermed får du et bedre udgangspunkt for at søge job.
Du kan blive ansat med løntilskud i både private og offentlige virksomheder.
Her kan du læse mere om løntilskud
Opkvalificering
Der findes forskellige uddannelsesordninger for ledige, som eventuelt også kan være en mulighed for dig.
De forskellige ordninger skal hjælpe virksomhederne med at få kvalificeret arbejdskraft og styrke de lediges jobmuligheder.
Læs mere om uddannelse for ledige, eller kontakt din rådgiver i jobcentret.
Job med handicap
Handicapkompenserende ordninger
Jobcenter Jammerbugt tilbyder en række ordninger til dig, som har et handicap, og som har behov for støtte til at komme i job eller udføre dit arbejde på lige vilkår med dine kollegaer.
Ordningerne er:
- Hjælpemidler
- Personlig assistance
- Fortrinsadgang
- Løntilskud til nyuddannede med handicap (Isbryderordningen)
- Mentor
Du kan også kontakte Jobcentrets kontaktperson vedr. handicapkompenserende ordninger:
Mette Marie Skau Pedersen, telefon: 41 91 14 72, mail: mmp@jammerbugt.dk Du må ikke sende personfølsomme oplysninger til denne mailadresse. Har du brug for at sende personfølsomme oplysninger til Jammerbugt Kommune skal du sende via sikker mail. Du finder information om sikker kommunikation under Kontakt og åbningstider.
Rehabiliteringsteammøde
Rehabiliteringsteamet
Rehabiliteringsteamet består af fagpersoner med forskellige faglige baggrunde. I samarbejde med dig udarbejder vi en fremtidig plan i forhold til job eller uddannelse.
Rehabiliteringsteamet giver en indstilling i alle sager, hvor der er tale om jobafklaring, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Ved ressourceforløb eller jobafklaringsforløb skal der være en vurdering af, hvilke indsatser der er nødvendige, og hvordan opfølgningen skal tilrettelægges.
På baggrund af teamets indstilling træffer jobcentret en afgørelse. Bliver indstillingen fra Rehabiliteringsteamet afvist, så vil din sag skulle drøftes på et nyt møde i Rehabiliteringsteamet.
Rehabiliteringsteamets medlemmer består af:
- En mødeleder fra jobcentret
- Din sagsbehandler fra jobcentret
- En kommunal medarbejder fra sundhedsområdet
- En medarbejder fra kommunens socialafdeling
- En Sundhedskoordinator
- En læge fra Region Nordjylland
- En virksomhedskonsulent
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) deltager ved møder, når borgeren er under 30 år og uden uddannelse.
Ud over de faste medlemmer kan der deltage fagpersoner alt efter din situation - f.eks. en medarbejder fra kommunens familieafdeling, misbrugskonsulent osv.
Hvad sker der efter mødet?
Det er din rådgiver, der udarbejder indstillingen efter mødet og går videre med din sag - alt efter om der skal bevilges eks. fleksjob, ressourceforløb, førtidspension eller anden indsats.
Hvis der træffes afgørelse om et andet forsørgelsesgrundlag, er det også din rådgiver, som afslutter sagen og sørger for overlevering til en eventuel ny rådgiver.
Se mere her: Guide og film om ressourceforløb