Adoption

At adoptere et barn vil sige, at man tager det til sig, som om det var ens eget. Som adoptivforældre har I de samme rettigheder og pligter som andre forældre. I har også forældremyndigheden over barnet.

Der er grundlæggende 2 forskellige former for adoption:

• Fremmedadoption - hvor I ikke kender adoptivbarnet i forvejen. Adoptivbarnet kan enten være fra udlandet eller fra Danmark.
• Ikke-fremmed adoption - hvor I og barnet allerede kender hinanden. Her vil typisk være tale om en stedbarns- eller familieadoption.

Ved adoption ophører alle retsforhold mellem barnet og de biologiske forældre. Det betyder fx, at barnet ikke længere har arveret efter de biologiske forældre, og at de biologiske forældres forsørgelsespligt ophører. I stedet får barnet arveret efter adoptivforældrene og deres familie, og adoptivforældrene får arveret efter barnet.

Ved fremmedadoption gælder som hovedregel samme regler for barselsorlov som efter fødsel.

Læs mere om fremmedadoption hos Adoption og Samfund.

I skal godkendes på forhånd, hvis I skal adoptere anonymt og ved adoption, der ikke er stedbarns- eller familieadoption. Det er Adoptionssamrådet i Familieretshuset, der står for godkendelsen.

Godkendelsen som adoptivforældre foregår i tre faser:

• I skal opfylde nogle generelle godkendelseskrav.
• I skal have deltaget i et adoptionsforberedende kursus.
• I skal efter en konkret vurdering kunne anses for egnede til at opfostre et adoptivbarn.

På Ankestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om det adoptionsforberedende kursus:

Generelle godkendelseskrav

Ansøgere skal normalt begge være fyldt 25 år. Når der er særlige grunde til det, kan man dog få lov at adoptere, allerede når man er fyldt 18 år.

• Der må højst være 42 års aldersforskel mellem barnet og ansøgeren. Det betyder, at en ansøgning om godkendelse til adoption af et lille barn skal indgives, inden ansøgeren fylder 43 år.
• Ansøgere, der ønsker at adoptere sammen, skal have boet sammen i mindst 2½ år, når de indgiver ansøgningen. Man skal være gift, registreret eller samlevende, når man bliver godkendt.
• Ansøgerens fysiske og psykiske helbredstilstand må ikke forringe mulighederne for, at adoptionsforløbet bliver til barnets bedste.
• Ansøgerens bolig skal være egnet til at danne ramme for opfostring af barnet.
• Ansøgeren skal have forsvarlige økonomiske forhold.
• Ansøgeren må ikke være straffet for forhold, der kan rejse berettiget tvivl om egnetheden til at adoptere.

Godkendelseskravene og mulighederne for dispensation er beskrevet i adoptionsbekendtgørelsen.

Brug selvbetjeningen 'Ansøg om godkendelse som adoptant'.

Også enlige ansøgere kan godkendes til adoption. Ved vurderingen lægges der vægt på, at den enlige har særlige kvalifikationer, der gør ham eller hende egnet til at opfostre et barn alene. Ved vurderingen af særlige kvalifikationer lægges bl.a. vægt på ansøgerens kontakt til familie og øvrige netværk.

Brug selvbetjeningen 'Ansøg om godkendelse som adoptant' herover.

Adoptionstilskuddet er et engangsbeløb på 63.284 kr. pr. barn (2025). Tilskuddet er skattefrit.

Kan jeg få adoptionstilskud?

Du kan få tilskuddet, hvis du har adopteret dit barn gennem organisationen Danish International Adoption (DIA), og du og dit barn er kommet hjem. Vi gør opmærksom på, at DIA, som aktuelt er Danmarks eneste formidler af internationale adoptioner, ikke længere formidler adoptioner. Du kan læse mere på DIA’s hjemmeside. Har du allerede adopteret dit barn gennem DIA, og er du og dit barn kommet til Danmark, kan du fortsat ansøge om adoptionstilskud. Ellers er det pt. ikke muligt at ansøge om tilskuddet.

Hvornår får jeg svar på min ansøgning?

Hvis du søger om adoptionstilskud, skal din ansøgning behandles af Udbetaling Danmark.

Sagsbehandlingsfristen er 6 uger fra den dag, Udbetaling Danmark har modtaget din ansøgning. Det er den tid, det må tage at behandle din ansøgning om adoptionstilskud færdig.

Udbetaling Danmark har det seneste år i gennemsnit været 3 uger om at behandle en ansøgning om adoptionstilskud.

Du kan være med til at sikre, at din ansøgning bliver behandlet hurtigst muligt. Det gør du ved at

• vedhæfte den nødvendige dokumentation
• sørge for, at dine oplysninger i folkeregisteret er korrekte.

I skal godkendes som adoptivforældre, før I kan komme i betragtning som adoptivforældre til et barn, som er født i Danmark, og som I ikke kender på forhånd.

Det er Adoptionsnævnet, der anviser børn til national adoption, og I skal bruge selvbetjeningen 'Ansøg om godkendelse som adoptant'.

Læs mere om børn til national adoption på Adoptionsnævnets hjemmeside.

Ved familie- eller stedbarnsadoption er der mulighed for at adoptere:

• en ægtefælles eller en samlevers barn eller adoptivbarn (stedbarnsadoption)
• et barnebarn
• en søskende
• en niece eller nevø
• et plejebarn, hvor det vil være skadeligt for barnet at bryde tilknytningen til plejefamilien, og hvor adoptionen gennemføres uden samtykke fra barnets forældre
• et barn af forældre, som ansøgerne gennem et nært og længerevarende bekendtskab, er blevet særligt knyttet til.

Ved familie- og stedbarnsadoption ser man bort fra nogle af de almindelige krav, der gælder ved fremmed adoption. Der må fx godt være mere end 42 års forskel mellem adoptivforældre og barn. I behøver heller ikke at være godkendt som adoptivforældre for at kunne adoptere et familiemedlem.

Hvis en adoption bliver ophævet, bortfalder alle forpligtelser mellem adoptivforældre og adoptivbarn. Adoptivbarnet arver fx ikke længere efter adoptivforældrene. Adoptivbarnet må dog gerne bevare adoptivforældrenes efternavn.

Er adoptivbarnet mindreårigt, kan Ankestyrelsen ophæve adoptionen, hvis adoptivforældrene og barnets biologiske forældre er enige om det, og Ankestyrelsen mener, at det er bedst for barnet. Er barnet fyldt 12 år, skal barnet også selv sige ja til, at adoptionen bliver ophævet.

Hvis adoptivbarnet er myndigt, kan Ankestyrelsen ophæve adoptionen, hvis adoptivforældrene og adoptivbarnet er enige om det. Domstolene kan ophæve en adoption, fx hvis adoptivforældrene har misbrugt eller mishandlet barnet, eller hvis ophævelsen i øvrigt er til barnets bedste.

Er adoptivforældrene døde, kan de biologiske forældre søge om at få ophævet adoptionen.

Hvis du vil finde oplysninger om dine biologiske forældre, kan du få en udskrift af kirkebogen. Du kan i nogle tilfælde finde kirkebogen online.

I andre tilfælde skal du henvende dig i det sogn, hvor du er født, og bede om at få en udskrift af kirkebogen. Det vil fremgå af udskriften, hvem der er dine biologiske forældre, og hvor de er født. I udskriften vil der også stå, om du er bortadopteret.

Når du har de biologiske forældres fødselsdato, tidligere adresser eller lignende, kan du henvende dig til kommunens folkeregisterkontor og få oplyst, om dine forældre stadig er i live, og hvad deres nuværende adresse er. Husk at bestille tid

På borger.dk

Andre sider