Jammerbugt Kommunes parkeringsvedtægt fastlægger, hvilke krav der er til opfyldelse af behovet for anlæg af parkeringspladser i forbindelse med bebyggelse. Det drejer sig både om udformning af parkeringspladser og antal parkeringspladser, som fastsættes efter bebyggelsestype.
Parkeringsvedtægten gælder for alle områder, hvor der ikke er udarbejdet en lokalplan, som fastsætter konkrete bestemmelser om parkeringen. Ved konkrete projekter kan der ansøges om dispensation fra parkeringsvedtægten.
Ved nye arealanvendelser er der fokus på at sikre tilstrækkelige parkeringsmuligheder. Såfremt der ikke kan etableres de fornødne parkeringspladser i direkte tilknytning til en ejendom, er der oprettet en parkeringsfond, hvortil der kan indbetales bidrag for de manglende parkeringspladser. Kommunen benytter parkeringsfondsmidlerne til etablering af nye parkeringspladser i området.
Regler for udlæg af arealer til parkering - vedtaget 3. august 2007.
Campingpladser
Indretning af nye campingpladser og større udvidelser af bestående campingpladser kan kun ske ved kommune- og lokalplanlægning.
Udlejningstilladelse
Tilladelse til at drive en campingplads kræver en udlejningstilladelse, som kommunen skal give. Udlejningstilladelse skal søges både ved etablering, ejerskifte og udvidelse af eksisterende campingplads.
Tilladelser efter campingreglementet er personlige og bortfalder derfor ved ejerskifte. Skifter campingpladsen ejer eller forpagter, kræves der derfor en ny tilladelse.
Reglerne om campingpladser findes i campingreglementet.
Ansøgning
Ansøgning om udlejningstilladelse efter campingreglementet skal indeholde oplysning om:
- Campingpladsens navn og adresse
- Et kort over pladsen med placering af campinghytter, arealer til vintercamping og vinteropbevaring
- Eksisterende og fremtidige forhold på pladsen (herunder arealstørrelse, antal campingenheder, antal enheder til vintercamping, areal til vinteropbevaring, antal hytter samt antal vogne til udlejning)
- Oplysninger om hvem der søger den personlige tilladelse (navn, adresse og mailadresse)
- Fuldmagt fra ejendommens ejer – hvis ansøger og ejer ikke er den samme
Ansøgning eller spørgsmål vedr. udlejningstilladelse sendes til: plan@jammerbugt.dk
Flexbolig
Status som flexbolig betyder, at du som ejer kan benytte boligen som fritidsbolig og du kan på et senere tidspunkt vende tilbage til helårsbeboelse uden yderligere ansøgning, hvis du får behov for det.
Det er op til kommunen at tage stilling til, hvordan flexboligordningen konkret skal udmøntes i kommunen under respekt for anden relevant lovgivning på området.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om man vil anvende ordningen i fuldt omfang, eller om man vil praktisere ordningen i en mindre vidtgående form.
Kommunen kan også fastsætte retningslinjer om, at ordningens anvendelse skal afgrænses geografisk således, at der i nogle områder af kommunen gives flexboligtilladelser, mens der ikke gives tilladelser i andre områder.
Anden lovgivning - som fx landbrugsloven, planloven og planer ifølge denne - skal respekteres. Tilladelse kan således ikke meddeles hvis kommuneplan/ lokalplan- eller servitutbestemmelser for den pågældende ejendom fastslår, at anvendelsen kun må være til helårsbolig.
Udlændinge kan almindeligvis ikke få flexboligtilladelse, da det ofte vil være i strid med reglerne i Erhvervelsesloven.
I Jammerbugt Kommune meddeles der som hovedregel ikke flexboligtilladelse i byer, landsbyer samt lokalplanlagte områder.
Derudover kan der ikke meddeles flexboligtilladelse til et stuehus på landbrugsejendomme, som er omfattet af bopælspligten i henhold til landbrugsloven.
I Jammerbugt Kommune meddeles flexboligtilladelser som personlige tilladelser, som bortfalder ved ejerskifte. Der kan ansøges om ny flexboligtilladelse ved ejerskifte.
Du kan som ejer af en helårsbolig eller som potentiel køber, ansøge kommunen om flexboligstatus. En flexboligtilladelse kan kun meddeles til boligens aktuelle ejer. Kommunen kan dog give bindende forhåndssamtykke om flexboligtilladelse til en potentiel køber.
Ønsker du, at din helårsbolig skal anvendes som flexbolig, skal du sende en kort ansøgning/forespørgsel til plan@jammerbugt.dk
Du skal oplyse den fulde adresse. Hvis du ikke er ejer, skal der medsendes en fuldmagt fra ejer.
Husk at gøre opmærksom på om det er en forespørgsel eller en ansøgning.
Tilladelsen bortfalder, hvis boligen skifter ejer, eller hvis helårsbeboelsen på ejendommen genoptages.
HUSK hvis der tilmeldes personer på adressen, skal du give besked til BBR for at rette din BBR-meddelelse.
Overførsel fra sommerhusområde til byzone i Blokhus
Herunder kan du finde materiale vedr. sagen om overførsel fra sommerhusområde til byzone i Blokhus.
Information om afstemningsresultat
Oplæg fra informationsmøde den 21. september 2017
Link til "Grundlag for nye lokalplaner i sommerhusområdet"
Kort med områder og områdenumre
Brev vedr. infomøde om overførsel til byzone
Kommunens redegørelse vedr. konsekvenserne af en overførsel