You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Digital byggeansøgning - søg her

Her på siden finder du vejledningsvideoer til brugen af byg og miljø i forbindelse med byggeri, samt råd, vejledning og et par gode ideer, som kan gøre at din ansøgnings og sagsbehandlingsproces glider hurtigere og nemmere.

Byg og Miljø er den digitale ansøgningsportal du skal bruge, når du ansøger om byggetilladelse.

  1. Forhåndsdialog – 30 minutters gratis dialog, hvor du kan få afklaret spørgsmål, og hvilke oplysninger det er vigtigt at sende med ind til os. Du kan anmode om en forhåndsdialog med en byggesagsbehandler ved at udfylde bookingformularen, du finder nederst på siden.

  2. Find ud af hvilken kategori dit byggeri hører under når du skal søge, så du kan have materialet klar.
  3. Det er godt at alliere sig med en professionel rådgiver. Det kan være kompliceret at ansøge, men det at afslutte byggesagen er dog mere krævende, da der er større dokumentationskrav og kan blive besværligt at komme i mål med. Afslutningen af din byggesag har betydning for optagelse af lån og bolighandel.

  4. Tjek evt. lokalplanen eller servitutter på tingbogen, som kan gøre at du skal søge dispensation eller dit byggeri slet ikke kan lade sig gøre.

Hjælp til www.bygogmiljoe.dk.

Inden du ansøger så prøv først at se vejledningsvideoerne, som du finder nederst på denne side.

 

Hvad er Byg og Miljø – ansøgningsportal:

Byg og miljø er et selvbetjeningssytem, der støtter dig i din ansøgningsproces og giver dig overblik over din bygge- og/ellers miljøansøgning. På siden kan du søge om eller anmelde:

  • Alle byggesager (inklusiv byggeri på fredet ejendom)
  • Etablering af jordvarmeanlæg
  • Spildevandsanlæg i det åbne land
  • Oprensning og udvidelse af sø
  • Etablering af ny sø
  • Indvindingsanlæg til drikkevand
  • Erhvervsindvinding
  • Anmeldelse af olietank

 

Sådan ansøger du på Byg og Miljø - Vejledningsvideoer

Sådan indsender du supplerende oplysninger

Sådan indsender du erklæringer i forbindelse med færdig byggeri

 

Når du logger ind på Byg og Miljø med MitID, vil du blive guidet gennem de krav, som er nødvendige for din ansøgning. Du vil desuden finde en introduktion til løsningen.

Vi kan først se din ansøgning, når du trykker "indsend ansøgning", og du vil efterfølgende få svar på din ansøgning gennem Byg og Miljø.

Er der flere ansatte i din virksomhed, der anvender Byg og Miljø så klik her.

Digitalt byggesagsarkiv / Filarkiv

Alle Jammerbugt Kommunes afsluttede byggesager fra 2007 og frem kan du finde på filarkiv.dk. Hvis der tidligere har været byggeprojekter på den grund, hvor du vil ansøge om byggetilladelse, kan du med fordel finde tidligere byggesager på filarkiv.dk.
Gå til filarkiv.dk

Gebyr for byggesagsbehandling

Folketinget har besluttet, at kommunerne skal opkræve gebyrer for byggesagsbehandlingen efter tidsforbrug. Det er lovens og Jammerbugt Kommunes hensigt, at byggesagsgebyret skal afspejle kommunens omkostninger til byggesagsbehandling herunder tidsforbruget.

Derfor har Jammerbugt Kommune fastsat gebyr med en timepris på 650,- kr. for byggesagsbehandling.

Midlertidig overnatning

Anmeldelse af midlertidige overnatninger

Fra 1. januar 2022 er reglerne omkring midlertidig overnatning ændret.

Fremover skal overnatninger kun anmeldes til kommunen senest 14 dage før den midlertidig overnatning skal finde sted.

 

Midlertidig overnatning

Den driftsansvarlige

Den driftsansvarlige på stedet, hvor der overnattes, bærer ansvaret for at udpege de lokaler, hvor der må overnattes. Samtidig skal den driftsansvarlige sikre sig, at alle regler overholdes, når overnatningen finder sted.

 

Reglerne

Der er nogle få regler, som skal overholdes, mens der overnattes i bygningen. Du skal bl.a. have tilgængeligt brandslukningsmateriel, ophængt brand- og evakueringsinstruks samt velfungerende og serieforbundne røgalarmer. Dine flugtveje skal være sikre, og de brandmæssige forhold skal du kontrollere inden I overnatter på stedet. Hvis der overnatter mere end 150 personer, skal du også have fast vågen vagt. Hvis I overnatter flere end 50 personer i et rum, skal der udarbejdes en belægningsplan.

Link til: Bygningsreglements vejledning til kap 5 - Brand

Link til: Vejledning bilag 11b

 

Meddelelse

Din meddelelse om midlertidig overnatning skal indeholde følgende oplysninger:

  • Dato og længde for overnatningen.
  • Adressen for overnatningen.
  • Antal overnattende.
  • Kontaktperson under overnatningen. Link til oplysningsskema
  • Oplysning om, hvorvidt der er fast vågen vagt ved den midlertidige overnatning.
  • Kopi af Driftsjournal for den midlertidige overnatning.
  • Kopi af belægningsplan for overnatning i rum med flere end 50 overnattende.

Meddelelsen sendes til Jammerbugt på mail byg@jammerbugt.dk

 

Tilsyn med overnatningen

Nordjyllands Beredskab fører lejlighedsvis tilsyn med midlertidige overnatninger.

 

Arrangementstilladelse

Hvis en transportabel konstruktion eller telt er certificeret og anvendes til maks. 150 personer, kræves normalt ingen meddelelse til kommunen, medmindre opstillingen sker på et offentligt areal.

Ved store udendørs arrangementer med flere end 150 personer, såsom festivaler, koncerter og markeder m.v. skal der altid indsendes meddelelse/ansøgning til kommunen via www.bygogmiljø.dk

Hvis et telt er over 100 m2 og ikke er certificeret kræver det foruden en meddelelse til kommunen også en byggetilladelse.

Hvis en transportabel konstruktion eller et telt anvendes til over 150 personer skal ansøgningen sendes til kommunen via www.bygogmiljø.dk
(ansøgningstype ”Transportable konstruktioner”)

Ansøgningen skal indeholde følgende:

1.    Adresse for opstillingssted

2.    Dato/periode for opstilling

3.    Navn på ansøger, f.eks. navn på forening 

4.    Oplysning om kontaktperson inkl. mobilnummer og evt. mail-adresse. Link til oplysningsskema


5.    Oplysning om antal personer konstruktion eller telt skal anvendes til.

6.    Oplysning om konstruktion eller telt er certificeret.

7.    Situationsplan visende placering i forhold til bygninger og skel m.v. samt angivelse af rednings/brandvej.

8.    Opstillings/flugtvejsplan med indretning af område, konstruktion og telt visende opstilling af borde, bar, scene m.v., samt påtegnet placering af flugtveje, flugtvejsbelysning og placering af brandslukningsudstyr.

Ansøgningen/meddelelsen skal indsendes til kommunen senest 4 uger før konstruktionen eller teltet skal tages i brug via ansøgningsportal på www.bygogmiljø.dk (ansøgningstype ”Transportable konstruktioner”)

Hvis man tidligere har fået godkendt en opstillings/flugtvejsplan med samme opstilling, vil denne formodentligt stadig, kunne godkendes samt anvendes til opsætning på stedet.

Kommunen sender info om afholdelse af arrangementer til Nordjyllands Beredskab, således de har mulighed for at foretage brandsyn.

Link til BR18 vejledning om Brand Bilag 11 - Vejledning vedr. udendørsarrangementer, salgsområder, midlertidige overnatning og transportable konstruktioner. 

72 57 77 77
byg@jammerbugt.dk
Lundbakvej 5
9490 Pandrup

Telefontider

Mandag-onsdag

9-15.30

Torsdag

9-17

Fredag

9-12

Åbningstider - Pandrup Rådhus

Mandag-onsdag

10-14

Torsdag

10-17

Fredag

10-12