Velkommen til Plejecenter Solbakken
I Brovst finder du Plejecenter Solbakken. På centret er der 40 pladser fordelt på 13 somatiske, 11 demens, 16 midlertidige hvoraf en er beregnet til demensaflastning.
På Solbakken er det gode hverdagsliv i fokus. Det indebærer blandt andet, at der bliver serveret varm mad hver dag, og at der hver onsdag er en bustur ud af huset.
Busturen bliver kørt af frivillige chauffører, og turen kan både gå til stranden, museer eller på shopping. Det afhænger af, hvad beboerne har lyst til.
Borgeren er i centrum på Plejecenter Solbakken. Det vigtigste er, at beboeren trives og har det godt. Personalet arbejder med en rehabiliterende tilgang, og det vil sige, at de hjælper beboerne med at styrke deres egenomsorg.
Der er træningsrum på centret, og det bliver både brugt til genoptræning i samarbejde med ergoterapeuter eller fysioterapeuter og af beboerne.
Midlertidigt ophold
På Solbakken Plejecenter er der mulighed for midlertidigt ophold, hvis du i en periode har brug for træning, rehabilitering, omsorg og pleje.
Du kan læse mere om midlertidigt ophold her.
Du finder os her
Plejecenter Solbakken
Egevej 8
9460 Brovst
Telefon: 72 57 86 80