You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Midlertidigt ophold

Her kan du læse om midlertidigt ophold i Jammerbugt Kommune. Hvad er midlertidigt ophold, hvad kan du forvente, hvad koster det og hvordan ansøger du?

Sidens indhold

Om midlertidigt ophold

Et midlertidigt ophold er et tilbud til dig, der har behov for:

  • træning, så du igen kan klare dig i din egen bolig
  • pleje og træning ved akut sygdom, så du undgår indlæggelse på sygehuset
  • at afklare dit fremtidige behov for hjælp og boform
  • at genvinde din funktionsevne efter en indlæggelse på sygehuset, så du kan vende tilbage til din egen bolig
  • at du eller din ægtefælle kan blive aflastet i fastlagte, kortere perioder evt. som faste intervaller

Det midlertidige ophold finder sted på et af kommunens plejecentre, hvor der er oprettet pladser specielt til formålet.

Hvad kan du forvente af opholdet?

Hjælpen og opholdets varighed kan variere og bliver altid givet efter en individuel vurdering af dit behov.

Ved starten af opholdet afklarer vi, i samarbejde med dig, hvilke mål for opholdet du har. Sammen vurderer vi løbende din funktionsevne. Det vil sige, hvad du selv kan, og hvad du skal have hjælp og støtte til.

Målet er, at du kan være længst muligt aktiv i dit eget liv.

Pris

Selve opholdet er gratis, men du skal selv betale:

  • en fast pris pr. døgn for kost og drikkevarer
  • for vask af privat tøj, hvis du ønsker, at vi skal gøre det for dig
  • for leje og vask af linned
  • for transport til og fra opholdet af dig og dine hjælpemidler
  • for transport i forbindelse med et eventuelt besøg i hjemmet

Ansøgning

For at ansøge om et midlertidigt ophold i Jammerbugt Kommune kan du kontakte visitationsafdelingen. Du kan finde kontaktinfo herunder.

Kontakt Visitationen

Visitationen - Sundheds- og Seniorafdelingen
Telefon: 72 57 75 90
Mandag-fredag kl. 9-12

Kontakt Borgerservice

Sikker post

Her finder du kontaktinformationer til sikker kommunikation og åbningstider for Borgerservice. Du kan også få flere informationer om Borgerservice og tidsbestilling her.

72 57 77 77
Toftevej 43
9440 Aabybro

Åbningstider - telefon

Mandag-onsdag

9-15.30

Torsdag

9-17

Fredag

9-12

Åbningstider - fremmøde

Mandag-onsdag

10-14

Torsdag

10-17

Fredag

10-12