You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Nyhed fra 07.10.2024

Indsend dit høringssvar til Nordjyllands Trafikselskab

NT udruller fase 2 af "Fremtidens kollektive trafik" og åbner høringen for næste års køreplaner. I Jammerbugt Kommune omfatter fase 2 tre korridorer, som der nu kan indsendes høringssvar til.

NT er i gang med forhøring forud for næste års køreplaner - en del af fase 2 i den fælles strategi "Fremtidens kollektive trafik", som NT's bestyrelse vedtog i 2023.

I den forbindelse indsamles nu forslag til eventuelle ændringer m.v.

Forslag sendes til hoeringssvar@ntmail.dk senest d. 15. november. Skriv gerne i emnefeltet, hvilken rute eller by, svaret gælder.

...

De konkrete ændringer, der planlægges implementeret i december 2025 i Jammerbugt Kommune, er beskrevet på side 22-25 i dette høringsoplæg:

https://ipaper.ipapercms.dk/NordjyllandsTrafikselskab/fkt/hoeringsoplaeg-til-fremtidens-kollektive-trafik-2-version-20-jan-2023/

I Jammerbugt Kommune omfatter fase 2 følgende nuværende korridorer:

  • Rute 71 og 971X: Aalborg – Pandrup – Løkken – Hjørring
  • Rute 70 og 970X: Aalborg – Thisted – Nykøbing
  • Rute 200: Aalborg – Pandrup – Blokhus

 

D. 25. september blev der afholdt borgermøde om Rute 70 og 970X. Læs mere

Fremtidens Kollektive Trafik

Fremtidens Kollektive Trafik er et projekt, som NT blev enige med de nordjyske kommuner om i 2023. Projektet omhandler at sætte de fleksible produkter mere i spil, forbedre knudepunkter og stoppesteder og indsætte flere expresbusser i den regionale trafik for at tiltrække flere kunder inden for en reduceret økonomisk ramme.