You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Nyhed fra 21.11.2024

Nordværk overtager afregningen af affaldsydelser

Fra 1. januar 2025 vil betalingen for affaldsydelser blive opkrævet direkte af affaldsselskabet Nordværk. Selvom det kun er afsenderen på fakturaen, der ændrer sig, så er det vigtigt, at borgere og virksomheder tilmelder sig den nye betalingsaftale.

Nordværk overtager afregning i forbindelse med affald

Fra 1. januar 2025 vil betalingen for størstedelen af de nordjyske borgeres og virksomheders affaldsydelser blive opkrævet direkte af affaldsselskabet Nordværk.

Selvom det kun er afsenderen på fakturaen, der ændrer sig, så er det stadig vigtigt, at borgere og virksomheder tilmelder sig den nye betalingsaftale.

Affaldsselskabet Nordværk har de seneste år gradvist fået overdraget en stribe affaldsopgaver fra bl.a. de nordjyske kommuner Aalborg, Hjørring, Rebild og Jammerbugt. Nu overtager selskabet endnu en opgave, nemlig afregningen for affaldsydelserne hos borgere og virksomheder i de fire kommuner.

Sådan tilmelder du dig den nye betalingsaftale

Du vil som borger eller virksomhed modtage et velkomstbrev fra affaldsselskabet Nordværk i november 2024. Brevet bliver sendt digitalt via e-Boks eller fysisk med posten.

Velkomstbrevet indeholder dit nye kundenummer. Det skal du bruge for at logge ind på den nye selvbetjeningsløsning under Mit Nordværk, som du finder på vores hjemmeside. Her kan du oprette dig som kunde hos Nordværk og tilmelde dig en betalingsløsning.

Kontakt

Nordværk kan kontaktes på telefon: 98 15 65 66 og mail: jammerbugt@nordvaerk.dk