You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Nyhed fra 20.12.2023

Nordværk overtager affaldsopgaverne fra nytår

Jammerbugt Kommune godkendte i november 2023 en kompetenceoverdragelse af den driftsmæssige håndtering af affaldsområdet til Nordværk. Det betyder, at Nordværk fra 1. januar 2024 står for indsamling af husstandsaffald og genbrugspladserne i kommunen.

Overdragelsen sker som et led i realiseringen af ny lovgivning på affaldsområdet, der gør, at landets kommuner er forpligtede til at selskabsgøre håndteringen af kommunernes affaldsydelser i et kommunalt ejet selskab i løbet af de kommende år.

Nordværk bliver fra 1. januar 2024 ansvarlig for husstandsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Jammerbugt Kommune. Information om affaldsordninger ses stadig på kommunens hjemmeside. Informationerne vil løbende blive overført til Nordværks hjemmeside, www.nordvaerk.dk.

For borgerne vil overdragelsen ikke betyde store ændringer. Man vil få hentet affald uændret, ligesom der vil være åbent på den lokale genbrugsplads, som man kender det i dag.

Kontakt Nordværk vedr. affald

Fra 1. januar 2024 skal alle henvendelser vedr. affald rettes til Nordværk, Troensevej 2, 9220 Aalborg.

Kontakt Nordværk på jammerbugt@nordvaerk.dk eller telefon: 73 30 81 02.