Mandag eftermiddag d. 5. februar kom ligestillingsminister Marie Bjerre på besøg på Aabybro Rådhus for at snakke om ligestillingsarbejdet i Jammerbugt Kommune og på landsplan.
Borgmesteren og repræsentanter fra Ligestillingsudvalget deltog i mødet, hvor Ligestillingsudvalgets fokusområder – som f.eks. ligeløn i Jammerbugt Kommune – blev vendt, ligesom det blev drøftet, hvordan kommunen og staten kan hjælpe hinanden med at gøre ligestillingsarbejdet mere synligt, og hvilke udfordringer der er på området – både lokalt og på nationalt plan.
Ligestillingsudvalget i Jammerbugt Kommune løser bl.a. den lovpligtige opgave at udarbejde redegørelser for, hvordan kommunen arbejder med ligestilling. Udvalget arbejder således med ligestilling blandt kommunens medarbejdere i forhold til køn, handicap og etnicitet og sørger bl.a. for, at kommunen har en ligestillingspolitik. Udvalget udarbejder derudover handleplaner og planlægger arrangementer, møder m.m., der skal fremme – og sætte fokus på – ligestilling.
På fotoet ses (fra venstre mod højre): Medlem af Ligestillingsudvalget Mogens Bay, Næstformand i Ligestillingsudvalget Mikkel Orry Amby, medarbejder fra ministeriet, Borgmester Mogens Christen Gade, Digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre, Formand i Ligestillingsudvalget Lisbet Emmery og medlem af Ligestillingsudvalget Helle Liske.