You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Nyhed fra 22.10.2024

Datoen for Årets Prisuddeling (idræts- og lederpriser) 2024 er sat

D.10. december uddeles årets idræts-, leder- og unglederpriser i Brovst Sport- og Kulturcenter.

Årets Prisuddeling 2024 er nu planlagt, og løber af stablen den 10. december 2024 i Brovst Sport- og Kulturcenter. Alle prismodtagere, kandidater hertil samt pårørende og træner er inviteret.
Nu gælder eftersøgningen på prismodtagere – for igen i år hylder vi årets særlige idrætspræstationer og lederegenskaber i foreningsregi.

Derfor beder kommunen alle foreninger, idrætsudøvere, forældre m.fl. om at ind-sende forslag til modtagere af Årets Unglederpris, Årets Lederpris og Idrætspriser 2024. Forslag til modtagere af Idrætspriser kan både være enkeltpersoner eller hele hold fra Idrætsforeninger.

”Vi har mange dygtige idrætsudøvere i Jammerbugt Kommune, som opnår flotte resultater indenfor mange forskellige idrætsgrene. Dem er vi stolte af – og vi på-skønner den store indsats” udtaler Borgmester Mogens Christen Gade.

Fristen for indstillinger til Idrætspriser, Lederprisen og Unglederprisen er mandag den 25. november 2024.

Kriterier for de tre priser

Idrætspriser
En Idrætspris uddeles til idrætsudøvere (individuelle eller hold) i Jammerbugt Kommune, som i det indeværende år har vundet medaljer ved et godkendt nordjysk, jysk eller dansk mesterskab eller et højere rangerende mesterskab eller på anden måde har gjort sig særlig fortjent til en idrætspris.

Lederpris
Årets lederpris tildeles en leder inden for det frivillige børne- og ungdomsarbejde i Jammerbugt Kommune. Prisen tildeles som påskønnelse for stabilt, dygtigt, initiativrigt, forebyggende og helhedsorienteret arbejde. Med prisen følger en check på 2.500 kr.

Unglederpris
Jammerbugt Kommune har i samarbejde med DGI Nordjylland stiftet prisen ”Årets Ungleder”. Årets unglederpris tildeles en leder under 18 år, som enten har været særligt engageret i foreningslivet og/eller har vist vilje til at dygtiggøre sig inden for foreningsarbejdet. Med prisen sættes der blandt andet fokus på unglederne som rollemodeller for andre unge, og der skabes opmærksomhed blandt de unge, om det positive i at virke som leder eller instruktør i en af vores mange foreninger. Med prisen følger en check på 2.500 kr.