You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Styrket affaldstilsyn

Fremover skal der føres tilsyn med din virksomheds affald

Fra 1. januar 2025 trådte nye regler i kraft, der styrker tilsynet med virksomheders affaldshåndtering. Alle virksomheder har pligt til at sortere affald korrekt og sikre, at materialer egnet til genanvendelse ikke ender til forbrænding. Det nye affaldstilsyn har til formål at:

  • Sikre bedre sortering og højere genanvendelse af affald.
  • Forebygge unødvendig CO2-udledning fra forbrænding.
  • Skabe lige konkurrencevilkår på affaldsområdet.

Affaldstilsynet vil fokusere på virksomheder, hvor risikoen for regelbrud er størst, herunder også virksomheder, der ikke tidligere har været omfattet af miljøtilsyn.

Der vil være tre typer affaldstilsyn:

Administrativt tilsyn – udført af Miljøstyrelsen.

Tema tilsyn - Miljøstyrelsen udvælger temaer og antal, hvor kommunen skal udføre fysiske tilsyn på relevante virksomheder i perioden 1.januar - 31. august 2025.  I år er temaerne:

      • Byggeri - og nedrivninger
      • Kontor
      • Detail.

Der opkræves gebyr for affaldstilsynet, det indbefatter, forberedelse, kørsel, selve tilsynet og efterbehandling. Dette vil blive opkrævet i umiddelbart forbindelse til tilsynet.  

Fysisk tilsyn – udført af kommunen eller Miljøstyrelsen.

    • for de virksomheder der er vant til at få udført miljøtilsyn vil de to tilsyn som udgangspunkt blive udført samtidig. Gebyropkrævningen vil fortsat ske i november sammen med brugerbetalingen for miljøtilsyn.
    • de øvrige virksomheder som er udpeget af Miljøstyrelsen på baggrund af de administrative tilsyn, vil inden varsel af de fysiske tilsyn fra Kommunen, modtage besked fra Miljøstyrelsen. Der vil blive opkrævet gebyr for affaldstilsynet, det indbefatter, forberedelse, kørsel, selve tilsynet og efterbehandling. Dette vil blive opkrævet i umiddelbart forbindelse til tilsynet.

 

Gebyret for affaldstilsynet er vedtaget af Kommunalbestyrelsen.

Læs mere om det styrkede affaldstilsyn og dine forpligtelser på Miljøstyrelsen hjemmeside eller kontakt kommunen for mere information.

 

Kontakt

Vækst- og Udviklingsforvaltningen
Lundbakvej 5
9490 Pandrup
Telefon: 72 57 77 77
vu@jammerbugt.dk

For landbrug kontakt: landbrug@jammerbugt.dk

Øvrige virksomheder kontakt: industri@jammerbugt.dk