You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Din side - for børn og unge

Er du under 18 år? Er du ked af det, angst eller utryg? Har du det svært i familien? Uanset hvad der gør, at du har det dårligt, er vi her for dig.

Sidens indhold

Har du brug for hjælp fra en voksen?

 

Nogle gange kan det føles svært, og hvis de voksne i din familie, på skolen eller andre, du kender, ikke kan eller vil hjælpe dig, er der andre voksne i din kommune, som er her for dig.

Der kan være mange grunde til, at du har brug for hjælp. Det kan være:

  • Hvis du føler dig utryg derhjemme
  • Hvis du tit er ked af det eller bange
  • Hvis du eller nogen tæt på dig bliver slået eller oplever mange voldsomme skænderier
  • Hvis de voksne derhjemme drikker meget alkohol eller har svært ved at passe på dig
  • Hvis du føler dig meget alene eller har andre problemer, som er for svære at klare alene

I kommunen er vi voksne, der gerne vil lytte til dig og finde ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

Herunder kan du få svar på nogle spørgsmål og finde ud af, hvordan du nemt kan få fat i os, så vi kan hjælpe dig med det, du har brug for.

Hvem kan hjælpe mig ?

Anonym rådgivning – Familiecentret

Hvis du har brug for at tale med en voksen, som lytter og forstår, kan du kontakte Familiecentret.

  • Du kan få op til 3 samtaler, enten over telefonen eller ved et møde i Familiecentret.
  • Samtalerne er anonyme, så ingen behøver at vide, at du har talt med os.

Kontakt:
📞 72 57 89 16 eller 72 57 89 14
📍 Skolegade 3, 9460 Brovst
Telefontider:
Mandag-torsdag: 08.00-15.30
Fredag: 08.00-12.00

 

Forebyggende socialrådgiver

Er der noget, der fylder i din hverdag? Du kan tale med os om fx:

  • At være træt af skolen
  • Konflikter med venner eller i klassen
  • At føle dig udenfor eller ensom
  • Problemer derhjemme

Du kan få op til 3 anonyme samtaler, og vi kan mødes, hvor det passer dig bedst – fx på din skole.

Kontakt:
📞 41 91 15 95
Telefontider:
Mandag-torsdag: 08.00-15.30
Fredag: 08.00-12.00

 

Børne- og Familierådgivningen

Vi er her for dig, hvis du oplever noget svært derhjemme eller i hverdagen. Du kan tale med os om fx:

  • Hvis der er problemer derhjemme
  • Hvis du oplever fysisk eller psykisk vold
  • Hvis du har oplevet noget ubehageligt som fx deling af billeder

Kontakt:
📞 41 91 19 79
✉️ bfrg@jammerbugt.dk
📍 Danmarksgade 3, 9690 Fjerritslev
Telefontider:
Mandag-onsdag: 08.00-15.30
Torsdag: 08.00-17.00
Fredag: 08.00-13.00

 

SSP Jammerbugt

Har du spørgsmål om fx kriminalitet, misbrug eller andre svære ting? SSP Jammerbugt er her for at hjælpe dig. Du kan kontakte os, hvis du fx:

  • Har problemer i skolen
  • Har konflikter med venner eller derhjemme
  • Har problemer med alkohol eller stoffer
  • Er på vej ud i eller tager del i kriminalitet

Kontakt:

  • SSP-konsulent Christoffer Larsen: 📞 41 91 15 72
  • SSP-konsulent Jesper Mørkholt: 📞 41 91 15 73
  • SSP-leder Tommy Mogensen: 📞 41 91 15 71
  • Mail: ✉️ ssp@jammerbugt.dk
    📍 Industrivej 2, 9440 Aabybro

 

Andre steder, hvor du kan få hjælp

  • Børnetelefonen: 116 111
  • Rusmiddelcenter Jammerbugt: Hjælp til dig, der er påvirket af rusmidler i familien.
  • Hope – Børn og unge i familier med alkohol: Støtte og hjælp til dig, der oplever alkoholproblemer derhjemme.
  • TUBA – Børn af alkoholmisbrugere: Samtaler og støtte til unge, der vokser op i familier med alkoholproblemer.

Der er altid nogen, der gerne vil hjælpe dig. Du er ikke alene.

Spørgsmål og svar

Se alle videoer om at have en sag i kommunen

Videoerne har til formål at give dig viden om, hvordan et forløb i kommunen kan se ud, hvem du skal mødes med, og hvilke rettigheder du har. Det kan gøre det lettere for dig at forstå, hvad der skal ske og hvorfor.
Videoer om at have en sag i kommunen

Er der noget, der er svært at forstå ?

Nogle gange bruges der nogle ord, som kan være svære at forstå den præcise betydning af, hvis du ikke har hørt dem før. Her finder du en forklaring på de ord, der ofte bruges i forbindelse med kontakt med kommunen
Ordforklaring