You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Botilbuddet Egehuset

Botilbuddet Egehuset er for voksne med en varig og betydelig nedsat psykisk funktionsevne og evt. psykiatrisk diagnose.

Fakta om botilbuddet Egehuset

Faglige tilgange:

  • Relationspædagogisk tilgang
  • Strukturpædagogisk tilgang

Faglige metoder:

  • Low arousal
  • Tegn til tale (TTT)
  • TEACCH

Etableringsår: 2017

Antal lejligheder: 9

Døgnbemanding

Hvad kan vi tilbyde?

Egehuset kendetegnes ved ro og harmoni og med et aktivitetsniveau, der er nøje afstemt efter beboernes sindsstemning og muligheder. Vi lægger stor vægt på at afstemme forventningerne i tæt dialog med beboerne.

Beliggenheden er i et roligt villakvarter, centralt i Brovst By. Her er gode muligheder for at komme ud, både på gå- og cykleture og på indkøb. Beliggenheden tæt på skov og strand er ideelt for aktiviteter ud af huset.

Lejlighederne har alle egen terrasse med adgang til en stor fælles lukket have. Her bliver der spillet bold, cyklet og gået ture. Hver lejlighed har også udgang til det store lyse fællesområde med åbent køkken, stor spiseafdeling og TV stue. Fire af husets lejligheder ligger i et skærmet afsnit.

Dagligdagen på Egehuset præger af, at vi lægger vægt på at skabe en tryg ramme for den enkelte beboer, hvor der er mulighed for at arbejde med individuelle indsatsmål.

På Egehuset er der herudover mulighed for mange aktiviteter afpasset efter den enkeltes muligheder og interesser. Aktiviteterne spænder vidt lige fra kortspil, strikning og bagning til musikarrangementer, fodbold på stranden, cykelture i skoven samt grillaftner.  

Den pædagogiske vinkel er kendetegnende ved en ro-givende pædagogik, struktur og fokus på relationer. På Egehuset vægter vi anerkendelse, respekt og værdighed. Vi fokuserer på dialog med den enkelte, hvor vi i fællesskab skaber rammen om et godt liv for den enkelte. Vi har øje for beboernes forskellige behov og udviklingsmuligheder, men har også blik for, at Egehuset er et fællesskab, hvor alle har lige ret til at være den, de er. Vi lægger vægt på at støtte den enkelte til at være så selvhjulpen som muligt, for vi tror på, at vi derved skaber højst mulig trivsel.

Lovgrundlaget - Bofællesskabet er etableret efter § 105 i Almenboligloven. Bostøtten gives efter servicelovens § 85, og indsatsmålene og delmålene udarbejdes efter servicelovens § 141.

... Vi Støtter dig i at indfri dine potentialer og mestre dit liv"

Kontakt til

Poppelvej 1A, 9460 Brovst
Botilbuddet Egehuset
72 57 76 73

Ansvarlig leder

Tilbudsleder - Poppelhuset/Egehuset
Gitte Røge Christensen
72 57 86 83
41 91 36 53

Områdeleder Botilbud