Rottetilsyn på erhvervsejendomme
Tilsynet finder sted i perioden 1. oktober 2025 til 1. marts 2026.
Et lovpligtigt tilsyn
I henhold til bekendtgørelse §2, stk. 15 skal der gennemføres lovpligtigt tilsyn på visse erhvervsejendomme, herunder:
- Ejendomme med dyrehold
- Ejendomme med primærproduktion af fødevarer og foder til dyr
- Ejendomme hvor der opbevares foderstoffer til dyr
- Ejendomme med opbevaring af planteprodukter til produktion af fødevarer til mennesker
Sådan foregår rottetilsynet
Ved tilsynet vil en rottebekæmper fra A/S Mortalin gennemgå ejendommen sammen med ejeren. Finder bekæmperen spor af rotter, igangsættes bekæmpelse straks. Ejendommen vil blive undersøgt både udvendigt og indvendigt for mulig rotteforekomst. Hvis ingen er hjemme, vil kun de udvendige arealer blive tilset, og der lægges en seddel i postkassen.
Når vi går den mørke tid i møde, vil rottebekæmperne benytte lommelygte under gennemgangen af ejendommene. Mortalin arbejder på vegne af Jammerbugt Kommune og kører i røde eller hvide firmabiler med tydeligt logo.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail: lts@jammerbugt.dk eller telefon: 72 57 78 76 / 41 91 28 76.

