Frivillige til Fjerritslev By Night

Frivilligt socialt arbejde i Jammerbugt Kommune

 

Se de seneste nyheder fra det frivillige sociale arbejde på Frivillighusets hjemmeside.

 

Frivilligt socialt arbejde i Jammerbugt Kommune 

Jammerbugt Kommune vægter samarbejdet med det frivillige sociale arbejde højt. Derfor har man i kommunen sammen med de frivillige grupper, foreninger og organisationer i 2005 søgt statsmidler hjem til oprettelse af et frivilligcenter. Efter et langt forarbejde blev Frivillighuset indviet i november 2006. Frivillighuset er nu en permanent institution i Jammerbugt. Frivillighuset er medlemsbaseret og har en valgt bestyrelse. Bestyrelsen vælges ved det årlige repræsentantskabsmøde, hvor alle de 103 frivillige sociale grupper, der er medlemmer af Frivillighuset, har stemmeret. 

 

Frivillighuset

Frivillighuset er såvel borgerne i Jammerbugt Kommunes som medarbejdernes indgang til det frivillige sociale arbejde. Har du spørgsmål kan du altid henvende dig i Frivillighuset. Frivillighuset servicerer de grupper, foreninger, organisationer og enkeltpersoner, der arbejder med frivilligt socialt arbejde i Jammerbugt Kommune.

Omkring 110 foreninger, organisationer, grupper og enkeltpersoner i Jammerbugt Kommune arbejder frivilligt indenfor det sociale, det sundhedsmæssige og det humanitære område og frivillighusets medlemskreds tæller medio 2010 hele 103 foreninger og grupper.

 

Frivillighuset skal flytte i sommeren 2010, da det nuværende lånte lokale er opsagt. Det er meget svært, at finde et lejemål i Aabybro, der er stort nok og har den pris der passer. Det nye frivillighus bliver forhåbentlig det foreningernes hus, der også rummer ordnede forhold for selvhjælp, som de frivillige har ønsket sig siden 2005.

 

I Frivillighuset kan man blandt andet få:

- Vejledning om PR og markedsføring

- Vejledning om fundraising

- Inspiration fra frivilligt socialt arbejde andre steder i landet

- Information om hvilket friviligt socialt arbejde du kan komme til at lave.

- Hjælp til at få kontakt med nye frivillige

- Fælles temadage og kurser for frivillige

- Og meget mere som du kan se på hjemmesiden eller få information om ved at kigge ind i Frivillighuset.

 

Hvor er Frivilighuset?

Du kan aftale et møde lederen af Frivillighuset. Mødet kan foregå overalt i Jammerbugt Kommune, da Frivillighuset har adgang til lokaler i alle de større byer, men hovedkontoret ligger pt. i Aabybro.

 

Vi har længe åbent om tirsdagen  (se kolonnen til højre), hvor brugerne af Frivillighuset kan benytte pc og printer til for eksempel programmer, pjecer og plakater, men også til alle de andre serviceområder, da der er en medarbejder i huset.

 

Se meget mere om Frivillighuset - blandt andet aktivitetskalender, foreningsoversigt, nyheder og referater på Frivillighusets Hjemmeside. Der er et link hertil øverst på siden. 

Kontakt 

Frivillighuset

Torvet 5

9440 Aabybro

Tlf.: 72 57 90 30 

frivillighuset@

jammerbugt.dk

Åbningstider

Tirsdag - fredag

kl. 9.30 - 12.00

Tirsdag også

kl. 14.00 - 20.00

Mandag lukket

 

Fjerritslev

Aktivitetscentret

1.og 3. onsdag i hver måned

kl. 14-17

 

Sommerferie

Frivillighuset er lukket i uge 28-32

Telefontid

Du kan ringe til os i åbningstiden - se ovenfor.

 

Hvis du ringer til os udenfor telefontiden kan du ikke forvente, at vi er her. Meget af vores arbejde foregår nemlig andre steder. Hvis vi er på kontoret tager vi selvfølgelig telefonen.

Link

Frivilligcentre og Selvhjælpsgrupper